Annonce
Sydjylland

Grå bil og to høje mænd set igen ved strandtyveri - men nu strammes nettet

Annonce

HVIDE SANDE: Politiet har fået flere anmeldelser om indbrud i biler på parkeringspladser langs vestkysten. Mandag var der indbrud i en tysk bil på Klitvej ved Hvide Sande, hvor en rude blev knust. Det skete mellem kl. 13.00 og 15.30, hvor der forsvandt en nøgle til et sommerhus. En anden tysk bil parkeret samme sted blev brudt op mellem kl. 14.30 og 17.00. Her forsvandt en pung med euro og et pas.

Senere mandag, kl. 18.30, fik politiet et opkald fra gæster ved den nordligere Sidselbjerg Strand om, at de tidligere på dagen kl. 14.10 havde set en grålig Passat med to mænd, som tidligere er blevet eftersøgt i forbindelse med de seneste indbrud i biler. Bilens registreringsnummer begynder med BP og ender på 44.

Vestkystens parkeringspladser ved klitten og havet er igen plaget af tyverier fra biler. Tyvene går på strandhugst i de parkerede biler på de offentlige p-pladser, mens folk er ved havet. Arkivfoto: Jørgen Kirk

I de seneste uger har der været indbrud i mindst fem biler, som holdt på strandparkeringspladser langs Vestkysten. Vidner har flere gange set en ældre grå bil og to mænd i 20'erne i sammenhæng med indbrudene. Begge mænd beskrives som høje og skaldede.

Politiet er da også ved at danne sig et indtryk af, hvem de to gerningsmænd kan være. Ifølge lokalpolitiet i Ringkøbing, er den centrale efterforskning ved at spore sig ind på de to formodede gerningsmænd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce