Annonce
Aabenraa

Streetworkere og natteravne sender påmindelse til festglade unge: Husk nu coronaen

Når det er varmt, kan ungdommens fester på stranden godt var til langt ud på natten. Arkivfoto: Torben Hansen.
Både Natteravnene og kommunens streetworkere har risikoen for mitte i baghovedet, når de færdes blandt byens ungdom. Varme nætter og fest på stranden er i vente.
Annonce

AABENRAA: Når natten falder på, og alkohol er med i spillet, kan det være rigtigt svært at huske at holde afstand og spritte af.

Et par rigtigt varme dage og nætter er i vente, og kommunens streetworkere er sammen med Natteravnene opmærksomme på, at de unge, der samles på Sønderstrand i Aabenraa, kan have brug for en påmindelse eller to.

- Vi skal jo ikke håndhæve loven, det skal politiet, men vi kan da godt spørge, om de måske ikke selv synes, de er for mange samlet, og vi kan minde om, at det ikke er en god ide at synge højt og kysse i flok, siger Aabenraa Kommunes ungdomskonsulent John Hansen, der blandt andet tager sig af streetworkerne.

- Vi har ikke hidtil haft håndsprit med rundt, men det kunne da være, vi skulle til det. At tilbyde en gang håndsprit er jo også en god måde at komme i kontakt med de unge og måske finde ud af, om der er nogen, der har brug for at snakke lidt mere. Det er jo det socialpædagogiske, der er vores egentlige opgave, påpeger Johan Hansen.

Streetworker Rachid Bensrati har erfaret, at de unge tog coronarestiktionerne meget alvorligt i begyndelsen, mens landet var lukket ned.

- Men vi kan godt mærke, at de har glemt det lidt - og det kan især ske, når de er ved stranden, og der er varmt, og de måske har fået lidt for meget af "det stærke saftevand", siger han.

Annonce

Med handsker på

Natteravnene i Aabenraa er blevet udstyret med handsker, og de har fået bæltetasker til deres kondomer og bolcher, så de ikke skal have dem i lommerne, men håndsprit har de ikke med - ikke endnu i hvert fald.

Dagen derpå er mængden af skrald ofte større, end skraldespandenes kapacitet. Arkivfoto: Bente Staugaard.

- Vi kunne godt bruge en sponsor, der ville spendere penge til håndsprit og nogle spritklude, siger Jesper Schultz, der er formand for Natteravnene i Aabenraa.

- Vi går typisk fra busstationen, hvor mange unge samles, og så ud til Sønderstrand. Hidtil er det gået godt, og der har højest været 10 unge samlet, men nu hvor det bliver varmt igen, er der mere brug for os, siger han.

I Aabenraa er der i øjeblikket 12 natteravne, som på frivillig basis går rundt i nattelivet og passer på de unge.

- Vi kunne sagtens bruge nogle flere, siger Jesper Schultz.


At tilbyde en gang håndsprit er jo også en god måde at komme i kontakt med de unge, og måske finde ud af, om der er nogen, der har brug for at snakke lidt mere.

John Hansen, ungdomskonsulent hos Aabenraa Kommune.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Fodbold

Riddersholm: - Jeg deler spillernes følelse. Vi er enormt skuffede

Annonce