Annonce
Team Esbjerg

Stregprofil er blevet hjemme: Team Esbjerg er uden Vilde Mortensen Ingstad

Team Esbjerg har ikke Vilde Mortensen Ingstad til rådighed i mandagens svære udekamp mod København Håndbold. Foto: Ole Nielsen
Annonce

JV I KØBENHAVN: Mandag klokken 20.00 spiller Team Esbjerg udekamp i Frederiksberg-Hallerne mod København Håndbold.

Og begge hold er uden en af deres store profiler i kampen.

Hjemmeholdet har Maria Hjertner ude med en fingerskade, mens Team Esbjerg er uden stregspiller Vilde Mortensen Ingstad.

- Hun er blevet hjemme i dag, fortæller Team Esbjerg-cheftræner Jesper Jensen.

Vestjydernes profil pådrog sig en forstrækning i læggen i forbindelse med opvarmningen til sidste uges ligakamp mod Aarhus United, som Team Esbjerg vandt med ti mål.

- Vilde har haft sådan en skade tidligere, så vi vælger lige at tage det stille og roligt.

Senere mandag aften er der mulighed for at læse reportage og reaktioner fra ligaopgøret København Håndbold - Team Esbjerg her på www.jv.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce