Annonce
Udland

Strejke lammer togtrafikken i Frankrig for 12. gang

Bertrand Guay/Ritzau Scanpix
Der er køer på omkring 630 kilometer på vej ind til Paris mandag morgen, hvor togansatte strejker igen.

Franske pendlere stod mandag morgen op til den 12. dag med strejke i transportsektoren.

Bilkøerne fra forstæderne og ind mod Frankrigs hovedstad, Paris, har i alt været op mod 630 kilometer lange i myldretiden mandag.

Trængslen på motorvejene vurderes at være mere end dobbelt så stor som den plejer, som følge af aflyste metrolinjer og togafgange.

Strejken sker som oprør mod Frankrigs nye pensionslov, der er undervejs.

Den franske regering, der i sidste uge fremlagde en ny pensionsreform, vil hæve pensionsalderen til 64 år i praksis.

Samtidig vil regeringen indføre et pointsystem, der "skal være ens for alle". Indtil i dag har der været 42 særlige ordninger for alt fra sømænd til balletdansere. De har hver især optjent til pensionen på forskellige måder.

Den nye reform har fået voldsom kritik af fagforeningerne, som kalder reformen "en gave til arbejdsgiverne".

Fagforeningerne vil have den skrottet og har opfordret til nye demonstrationer og strejke allerede igen tirsdag.

Strejken og demonstrationerne har inkluderet togansatte, skolelærere, advokater og lastbilchauffører. Også hospitalsansatte og politifolk har været på gaden for at demonstrere.

Det nye pensionssystem skal sendes til afstemning i slutningen af februar.

Mandag eftermiddag trak Frankrigs pensionreformschef, Jean-Paul Delevoye, sig. Det skriver politikeren på Twitter.

Jean-Paul Delevoye indrømmede i weekenden, at han ikke har opgivet 13 stillinger i sin sektor - både betalte og ubetalte, som han burde.

- Delevoye har handlet i god tro, og han vil nu være i stand til at forklare sig, siger den franske præsident Emmanuel Macron i en erklæring.

/ritzau/AFP

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce