Annonce
Sønderborg

Stressede træer giver god høst for skovfogeden

Per Lorenzen arbejder som skovfoged ved Naturstyrelsen. Han glæder sig over det gode høstår i skoven, da det kan bringe lidt ekstra penge ind. Foto: Mathias Ingemann Holm
I år har grenene på træerne i danske skove hængt tungere end normalt. Frugter, nødder og bøgetræets frø, bog, har tynget grenene ned med en abnorm vægt.

Gråsten: I skovene ved Gråsten er den voldsomme mængde frø og frugt et velkomment fænomen.

Skovbunden er i øjeblikket dækket af en hektar net. Nettet skal bruges til at samle bog op.

Imellem træerne går skovfoged Per Lorenzen. Han kan i år glæde sig over den særligt store høst.

- Vi har fået ekstra meget bog i år. Det betyder selvfølgelig, at vi kan sælge mere. De sidste to somre med ekstrem tørke har stresset træerne. Træerne frygter at de skal dø, og derfor skynder de sig at smide en masse frø, så arten kan overleve, siger Per Lorenzen:

- Det er vigtigt at understrege, at træerne ikke er i krise. Det er meget naturligt med et par "dårlige" år. Hvis det var ti somre i træk ville det være et problem. To tørre somre kan træerne sagtens overleve. De kan blive stressede, hvis det regner uafbrudt to somre i træk.

Bøgetræerne i Roden Skov i Gråsten er af særlig høj kvalitet, og deres bog er derfor eftertragtet til brug i danske skove.

- Det kan næsten bringe tanker tilbage på det gamle Tyskland. Det er ikke ligeså morbidt, men det handler om troen på de stærke gener i de her lokale danske træer, fortæller skovfoged for Naturstyrelsen, Per Lorenzen.

Annonce
Bogen falder fra bøgen i en firdelt kapsel, den splittes og indeni er fire små frø gemt. Foto:Mathias Ingemann Holm

Bruges kun til andre skove

Bøgetræerne i Gråstens skove er særligt gode. Frø fra bøgetræer (bog) bruges fra skove i hele Danmark, men nogle steder bliver træerne kåret af eksperter, som vurderer, at træerne er særligt gode.

- Alle vores træer her er kåret. Der bliver brugt bog fra bøgetræer overalt i landet, men 90% af det bliver solgt som hække på planteskoler, fordi de ikke har samme kvalitet, fortæller Per Lorenzen:

- Ikke at der er noget galt med dem, det er bare ikke dem, der skal bruges i skoven. Alle vores frø herfra skal bruges i skove. Både offentlige og private.

I år anslås det, at høsten fra Gråstens skove alene vil kunne dække 165 hektar ny skov, hvilket svarer til omkring 231 fodboldbaner. Det er dog ikke sikkert, at det hele skal bruges med det samme, frøene kan sagtens ligge på lager i flere år.

Til glæde for os alle

Det er ikke kun Naturstyrelsens skovfogeder, der kan gå og nyde synet af dette års særligt frodige skove.

- Alle kan jo komme ud og plukke af de her frugter, nødder og bær. Og her ved nettene bliver der også meget trafik. Ikke fra mennesker men i løbet af måneden bliver det populært blandt mus, kronvildt og fugle, siger Per Lorenzen:

De er vilde med at æde her fra nettet af, og jeg har set duer æde så meget, at de ikke kan lette.

Før i tiden ville skoven være dækket af 15-20 hektar net. Men Naturstyrelsen og dens skovfogeder nøjes med en hektar nu.

- Der er to gode grunde. Vi skal rydde skovbunden for at lægge nettet ud, og det er ærgerligt at fjerne alt andet end de store træer på så stort et område. Det andet er, at vi ikke på samme måde planter skov længere. Vi bruger en metode nu, vi kalder Naturen Nær, det betyder, at vi lader større dele af skoven gro uden vores indblanding. Det er bedre for planter og dyreliv, fortæller skovfoged, Per Lorenzen.

De første frø der falder fra bøgetræerne er ofte "golde kapsler" uden bog indeni. Defor har naturstyrelsen nettene liggende i en måned, for at sikre at få de gode med. Foto: Mathias Ingemann Holm
Kapslerne der falder fra bøgetræerne indeholde fire små frø (bog,) de er spiselige, men et stort indtag kan være giftigt. Foto: Mathias Ingemann Holm
Nettene ligger spredt over en hektar skovbund. Som et edderkoppespind "fanger" det alle frøene, og gør det lettere for skovens ansatte at samle ind. Foto: Mathias Ingemann Holm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce