Stressede træer giver god høst for skovfogeden

Gråsten: I skovene ved Gråsten er den voldsomme mængde frø og frugt et velkomment fænomen.

Skovbunden er i øjeblikket dækket af en hektar net. Nettet skal bruges til at samle bog op.

Imellem træerne går skovfoged Per Lorenzen. Han kan i år glæde sig over den særligt store høst.

- Vi har fået ekstra meget bog i år. Det betyder selvfølgelig, at vi kan sælge mere. De sidste to somre med ekstrem tørke har stresset træerne. Træerne frygter at de skal dø, og derfor skynder de sig at smide en masse frø, så arten kan overleve, siger Per Lorenzen:

- Det er vigtigt at understrege, at træerne ikke er i krise. Det er meget naturligt med et par "dårlige" år. Hvis det var ti somre i træk ville det være et problem. To tørre somre kan træerne sagtens overleve. De kan blive stressede, hvis det regner uafbrudt to somre i træk.

Bøgetræerne i Roden Skov i Gråsten er af særlig høj kvalitet, og deres bog er derfor eftertragtet til brug i danske skove.

- Det kan næsten bringe tanker tilbage på det gamle Tyskland. Det er ikke ligeså morbidt, men det handler om troen på de stærke gener i de her lokale danske træer, fortæller skovfoged for Naturstyrelsen, Per Lorenzen.

Bøgetræerne i Gråstens skove er særligt gode. Frø fra bøgetræer (bog) bruges fra skove i hele Danmark, men nogle steder bliver træerne kåret af eksperter, som vurderer, at træerne er særligt gode.

- Alle vores træer her er kåret. Der bliver brugt bog fra bøgetræer overalt i landet, men 90% af det bliver solgt som hække på planteskoler, fordi de ikke har samme kvalitet, fortæller Per Lorenzen:

- Ikke at der er noget galt med dem, det er bare ikke dem, der skal bruges i skoven. Alle vores frø herfra skal bruges i skove. Både offentlige og private.

I år anslås det, at høsten fra Gråstens skove alene vil kunne dække 165 hektar ny skov, hvilket svarer til omkring 231 fodboldbaner. Det er dog ikke sikkert, at det hele skal bruges med det samme, frøene kan sagtens ligge på lager i flere år.

Det er ikke kun Naturstyrelsens skovfogeder, der kan gå og nyde synet af dette års særligt frodige skove.

- Alle kan jo komme ud og plukke af de her frugter, nødder og bær. Og her ved nettene bliver der også meget trafik. Ikke fra mennesker men i løbet af måneden bliver det populært blandt mus, kronvildt og fugle, siger Per Lorenzen:

De er vilde med at æde her fra nettet af, og jeg har set duer æde så meget, at de ikke kan lette.

Før i tiden ville skoven være dækket af 15-20 hektar net. Men Naturstyrelsen og dens skovfogeder nøjes med en hektar nu.

- Der er to gode grunde. Vi skal rydde skovbunden for at lægge nettet ud, og det er ærgerligt at fjerne alt andet end de store træer på så stort et område. Det andet er, at vi ikke på samme måde planter skov længere. Vi bruger en metode nu, vi kalder Naturen Nær, det betyder, at vi lader større dele af skoven gro uden vores indblanding. Det er bedre for planter og dyreliv, fortæller skovfoged, Per Lorenzen.