Annonce
Haderslev

Stressen rammer på mange planer, når man kæmper for sit barn

Annonce

"Jeg ønsker gennem dialogen, at vi gør hinanden klogere på, hvad der stresser og belaster den enkelte børnehandicappede og deres familier."

Kære Marie Skødt

Det er stressende at ansøge om tabt arbejdsfortjeneste og få at vide, at autisme ikke er et handicap, fordi mange får arbejde hos Novo Nordisk.

Det er stressende, at se ens barn mistrives og blive nødt til at leve af én indkomst i halve og hele år, fordi man skal have sin sag i Ankestyrelsen for at få en ordentlig sagsbehandling.

Det er stressende konstant at skulle søge aktindsigt i sin datters sag, for at kontrollere om sagsbehandleren nu også overholder sin jounaliseringspligt.

Det er stressende (og dyrt!) at skulle indhente og selv betale for lægeudtalelser, fordi Haderslev Kommune ikke mener, det er relevant at høre, hvad den læge, der har udredt min datter, har at sige om hendes status og skånebehov.

Det er stressende, at skulle sætte sig meget grundigt ind i Serviceloven, gennemlæse vejledninger, principafgørelser mm., fordi man konstant bliver vejledt forkert af kommunen.

Alt dette samtidig med, at man har et barn med særlige behov, der skal imødekommes.

Ydermere er det en spand kold vand i hovedet på os forældre til handicappede børn, at du taler om at forældrene OPLEVER eller FØLER sig talt ned til eller at deres sag bliver behandlet forkert. Denne retorik underkender totalt de mange sager med DOKUMENTERBARE fejl, som om det bare er forældres oplevelse i stedet for fakta.

Det er både stressende og belastende at prøve at råbe politikerne op og fortælle om, hvor galt det står til i forvaltningen, uden at nogle tager ansvar og får rettet op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Trekantområdet

4. klasse-elever og lærere sendt hjem fra Kirstinebjergskolen - en smittet elev sendte klassen hjem

Annonce