Annonce
Indland

Stribevis af kartoffeltransportører sigtet for overlæs

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hvert tredje vogntog, som politiet kontrollerede ved kartoffelmelsfabrik, var læsset for tungt.

Ved tilkørslen til en kartoffelmelsfabrik i Brande stod politiet i begyndelsen af denne uge klar til at kontrollere trafikken af kartofler til fabrikken. Det resulterede i en række bøder til både chauffører og vognmænd.

- Vi havde fået flere henvendelser om, at kartoffeltransporterne - både traktorvogntog og lastvogntog - så ud til at være meget belæssede. Og i den forbindelse har vi iværksat en kontrol, fortæller politikommissær Claus Kjær-Pedersen fra Nordjyllands Politi.

Han fortæller, at politifolkene fra politiets Tungvognscenter Nord udvalgte i alt 66 vogntog til kontrol. Og af dem var 22 overlæssede.

- Et traktorvogntog var overlæsset med 26 procent, mens et af lastvogntogene var overlæsset med 20 procent. For lastbilens vedkommende svarer det til 11,5 ton, fortæller Claus Kjær-Pedersen.

Straffen for at køre med overlæs er en bøde på nogle tusind kroner. Både føreren og ejeren af køretøjet straffes. Bøden til sidstnævnte er dobbelt så stor.

Bødestørrelsen afhænger af, hvor stort overlæsset har været, og om der er tale om en førstegangsforseelse.

- Hvis overlæsset når over 30 procent, så skal der ske en betinget frakendelse af førerretten. Så det har været tæt på, fortæller Claus Kjær-Pedersen.

Han kender ikke chauffører og vognmænds motiv til at køre med overlæs, men det kan muligvis være økonomisk. For ved et overlæs på 25 procent ville man kunne spare hver femte transport væk. Men overlæs er farligt.

- Vogntogene er dimensioneret med nogle bremser, der passer til den totalvægt, som vogntoget må køre med. Og overlæsser man vogntoget, så er bremserne ikke længere dimensioneret til vægten, lyder det fra Claus Kjær-Pedersen.

- Og dermed kan vogntoget ikke bremse, som det skal, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce