Annonce
Udland

Stridende parter i Venezuela skal igen forhandle i Norge

Stringer/Reuters

Norge skal igen lægge grund til forhandlinger mellem aktører fra Venezuela i næste uge, oplyser ministerium.

Repræsentanter fra Venezuelas regering og landets opposition vender tilbage til Oslo i Norge i næste uge.

Det skriver det norske udenrigsministerium i en pressemeddelelse lørdag aften.

- Norge roser parterne for deres indsats, og vi værdsætter deres vilje til at finde en løsning, siger udenrigsminister Ine Eriksen Søreide.

Natten til søndag bekræfter oppositionsleder i Venezuela Juan Guaidó, at han vil være repræsenteret under de kommende forhandlinger.

Repræsentanterne "vil tale både med den norske regering og med repræsentanter fra Maduros regime", udtaler Guaidó i en meddelelse.

Udenrigsministeriet gentager, at Norge fortsat støtter en forhandlet løsning mellem parterne i det konfliktramte land.

Ministeriet har tradition for at agere mægler i internationale konflikter og har også afholdt møder mellem de stridende parter tidligere på måneden.

Det var dog uklart, hvorvidt forhandlingerne i Norge ville fortsætte, men det bekræfter ministeriet lørdag.

Det fremgår dog hverken af pressemeddelelsen, hvor mødet vil finde sted, hvem der ventes at deltage, eller hvad den mere præcise dagsorden vil være.

Efter sidste møde oplyste udenrigsministeriet, at forhandlingerne fortsat befinder sig i en "undersøgelsesfase".

Her hed det, at forhandlingerne var et forsøg på at "opbygge en fredelig agenda" for det kriseramte sydamerikanske land.

Ifølge medier i Venezuela skal det være kommunikationsminister Jorge Rodriguez og guvernøren i delstaten Miranda, Hector Rodrigez, som repræsenterede Maduros regering under møderne i Norge, skriver nyhedsbureauet NTB.

Oppositionen skal have stillet med vicepræsidenten i Venezuelas oppositionskontrollerede nationalforsamling, Stalin Gonzalez, og den tidligere folkevalgte politiker Gerardo Blyde.

Siden oppositionsleder Juan Guaidó i januar udråbte sig selv som midlertidig præsident, har Venezuela befundet sig i en forfatningsmæssig krise.

Guaidó har forgæves forsøgt at få Venezuelas militærs støtte i forsøget på at vælte landets præsident, Nicolas Maduro. Han mener, at Maduros genvalg i maj 2018 var ulovlig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce