Annonce
Livsstil

Strikkeopskrift: Varme hænder og frie fingre

Hansker til kolde tider. Foto: Katrine Becher Damkjær
Disse fingerløse vanter luner langt op ad armene og giver samtidig mulighed for at bruge fingrene.
Annonce

Materiale: 100 gram Panduro Pure Sock, blåmeleret. 75 pct. uld, 25 pct. polyamid. 200 meter pr. 100 gram.

Pind: Strømpepinde eller lang rundpind nr. 4.

Mål: Håndleddets omkreds cirka 17 centimeter, længde cirka 28 centimeter uden at strække stoffet. Handskerne er meget elastiske og vil passe de fleste.

Strikkefasthed: Cirka 35 masker pr. 10 centimeter uden at strække. Bemærk, at stoffet først trækker sig sammen, når du har strikket et godt stykke, så en kort strikkeprøve kan snyde. Overvej, om det bedst kan betale sig at tage chancen og gå i gang uden at lave en strikkeprøve.

Hansker til kolde tider. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Sådan gør du

Slå 50 m op og strik rundt enten på strømpepinde eller med magic loop på rundpind.

Strik i ribmønster: 1 drejet r, 1 vr på alle omgange.

Strik 18 cm lige op.

Begynd udtagning til tommelfinger således:

Strik 1 drejet r, placer en maskemarkør. Lav en lænkeudtagning således: Saml den vandrette tråd op mellem maskerne og placer den på venstre pind. Strik den drejet ret. Strik 1 vrang, lav endnu en lænkeudtagning. Placer endnu en maskemarkør.

Strik 2 omgange uden udtagninger. Tilpas de nye masker i ribmønsteret, efterhånden som de tager flere ud.

Strik udtagninger igen således:

*Strik til den første maskemarkør og flyt den over på højre pind. Lav en lænkeudtagning. Strik til den næste maskemarkør. Lav en lænkeudtagning. Flyt maskemarkøren og strik omgangen færdig.

Strik 2 omgange uden udtagninger.

Gentag udtagningen med to omgange imellem, til der i alt er 13 masker på tomlen. OBS: Hvis handsken skal bruges til en person med kraftige fingre, kan du med fordel lave en ekstra udtagningsomgang eller to. Sæt tommelmaskerne på en snor og lad dem hvile. Slå en maske op, så du igen har 50 masker på pinden. Strik videre, til handsken måler cirka 28 cm eller ønsket længde. Luk nogenlunde stramt af i ribmønster.

Strik nu tommelfingeren: Saml tommelfingerens masker op på pinden og slå en maske mere op i sammenføjningen, så du har 14 masker i alt (eller flere, hvis du har valgt at lave flere udtagninger). Strik 6 omgange rundt i ribmønster, eller strik til tommelen har den længde, du ønsker.

Hæft ender. Strik den anden handske magen til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce