Annonce
Sønderborg

Strikkerebellerne slår op i Augustenborg

- Det grænseløse strik er på menuen, så kom og mød 13 fantastiske kvinder, som har slået op, lyder opfordringen. Kvinderne er: Anita Hjorth Volkmann, Anja Hjorth Nielsen, Anne Mette Jørgensen, Bettina Redder, Ditte Sønderhousen, Ida Marie Søndergaard, Line Bødker Olsen, Mette Dahl, Mette Nygaard Nielsen, Pernille Bentzon, Susanna Christensen, Tine Binzer, Mette Larsen. PR-foto

Augustenborg: Under overskriften "Strikkerebellerne slår op - Masker møder mennesker" er der udstilling på KunstPunkt Storegade 14 Augustenborg fra fredag 15. marts til torsdag 21. marts. Der er fernisering lørdag 16. marts kl. 14.

13 strikkerebeller fra hele landet slipper alle grænser samt opskrifter og sætter fantasi og leg fri. De har udfordret hinanden på kryds og tværs af landet og i "hvad man kan og må".

Dette er endt ud i en "aldrig-set-før-udstilling", som skal opleves, lyder det i en pressemeddelelse fra KunstPunkt.

- Følg den røde tråd gennem huset, kom ud på dybt vand, og måske i sidste ende går lyset op for dig. Vær forberedt på et twist af sødme, charme, vanvid og ikke mindst humor, lyder opfordringen.

Der er åbent hverdage kl. 13-17 (torsdag lukkes kl. 16) weekend kl. 11-17.

Der afholdes desuden en række aktiviteter med Strikkerebellerne. Alle aktiviteterne er gratis.

Søndag 17. marts kl. 13 er der workshop i vandrestrik "Strik og lad maskerne gå". Mandag 18. marts kl. 19-21 er der peptalk om strik ved Mette Larsen. Onsdag 20. marts kl. 15-17 er der strikkecafé.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce