Annonce
Kultur

Struer har en festival uden sidestykke: 'Lydens By' inviterer kunstnere fra hele verden

Kunstværket The Receiver kan mærkes helt ind i kroppen og giver en smuk udsigt over Struer til sidst. Foto: Johan Gadegaard
Struer satser stort med lydfestival, der hylder lydkunsten og udbreder kommunens brand som Lydens By.

Kultur: Lyden af hæle, der rammer fortovet. Et bilhorn dytter et sted i baggrunden. Poser og tasker, der rasler. Mumlen fra mennesker, der haster forbi. En mand råber noget på et fremmed sprog.

Isa Paludan Asboe kigger op mod højttaleren, der kaster lyden fra en gågade i Rusland ud over gågaden i Struer. Den er lige nu, modsat dens russiske modstykke, helt stille.

- Ja..., siger hun.

- Umiddelbart kan man godt tænke, at der er lidt forskel, tilføjer hun med et lille grin.

Men faktisk er den russiske gågade i højttaleren og den fysiske i Struer sammenlignelige i antal indbyggere og størrelse. Værket hedder "En by i Rusland" og bruger den velkendte frase, der refererer til noget fremmed eller ukendt og gør det konkret.

Ved at høre lydene fra en gågade et sted, der er meget anderledes end det, man kender, gøres det mere bekendt og mindre fremmed.

Annonce

Struer Tracks

Struer Tracks er en lydfestival, der finder sted hvert andet år i Struer Kommune.

I festivalen indgår kunstværker fra internationale lydkunstnere, hvoraf nogle er skabt specifikt til Struer Tracks, mens andre er fremstillet ved tidligere lejligheder.

Lydfestivalen fandt sted for første gang i 2017, og i år skydes festivalen i gang med afsløringen af et permanent kunstværk, "Amplified Views" af Ursula Nistrup. Det er skabt i samarbejde med Bang & Olufsen

Struer Tracks er et led i Struer Kommunes store satsning om at brande sig selv som Lydens By.

Uden sidestykke

"En by i Rusland" er blot et af flere værker, der tilsammen udgør lydkunstudstillingen til dette års Struer Tracks - en lydfestival uden sidestykke i Danmark. Den foregår i den lille vestjyske by Struer, som har valgt at promovere sig som "Lydens By". Fra 23. august til 7. september kan man i hele bybilledet opleve lydkunstværker lavet af kunstnere fra hele verden - nogle specifikt til Struer Tracks. De kan findes som lydinstallationer, som skulpturer, i parker, i nedlagte bygninger og bag tomme butiksfsfacader.

Struer Tracks fandt sted for første gang i 2017. I år giver de forskellige kunstnere bud på, hvad vi som mennesker har brug for at lytte til. For eksempel lyden fra en gigantisk gong, placeret inde på rådhuset. Hvert 19. minut vidner lyden om, at endnu en dyreart er uddød.

Isa Paludan Asboe er kommunikations- og formidlingsansvarlig for Struer Tracks, og hun tog dagen før den store åbning pressen med på rundtur blandt nogle af værkerne.

- Struer Tracks præsenterer værker af nogle af de bedste lydkunstnere fra hele verden, og festivalen er vokset meget siden første gang for to år siden, både i antal værker og deltagende kunstnere, og den vil blive ved med at vokse frem mod næste gang i 2021, fortæller hun, mens hun leder journalister og fotografer fra gågaden ned på havnen til det næste kunstværk og fortæller, at der også er en lyttelounge på det lokale bibliotek, workshops og et podcast-lab.

Fastslå identitet

Struer, der er kendt som B&O's højborg, besluttede sig for en håndfuld år siden at promovere sig som Lydens By, på trods af, at Bang & Olufsen ikke længere er alene om at sælge kvalitets-hifi og mærker presset fra konkurrenterne. Lyd skal være byens identitet, er det blevet slået fast, endda kommunens logo, der udgøres af lydbølger.

Struer Tracks er et af flere forsøg på at fastslå den identitet og det brand. I 2017 blev der ikke lavet større analyser af deltagelsen, og der blev heller ikke talt gæster. Men ifølge Isa Paludan Asboe ventes der væsentligt flere i år.

- Der er i hvert fald blevet trykt det dobbelte antal informationsfoldere, både på dansk og engelsk, siger hun.

Bidragene til Struer Tracks kommer fra hele verden, blandt andet dette af en marokkansk kunstner ved navn Younes Baba-Ali. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce