Annonce
Varde

Strukturændringer i Varde: Partier er dybt uenige om skoleforslag

Venstrefolk til byrådsmødet, hvor forslaget om en ny struktur blev sendt i høring. Venstre kan vedtage en struktur selv, da partiet har flertallet alene, men ønsker et bredt forlig. Arkivfoto: Chresten Bergh

23 byrådsmedlemmer stod bag det strukturforslag, der har været i høring, men nu ligner det, at det bliver uhyre svært at få lige så stor opbakning til det endelige forlig.

Annonce

Varde: Socialdemokratiet indkalder til borgermøde, hvor partiet vil præsentere en ny holdning til de kommende strukturændringer i Varde. Samtidig har Konservative og Enhedslistens Arne Callesen trukket støtten til et samlet specialcenter på Sct. Jacobi Skole - som Holger Grumme (R) og Dansk Folkeparti stadig ønsker. Holger Grumme vil til gengæld gerne have en selvstændig børneby i Årre.

Udefra ligner det, at det bliver noget nær umuligt at få alle de 23, der stod bag høringsforslaget, til at blive enige om den endelige strukturændring.

- Jeg er lidt overrasket over, at du har så mange udtalelser fra så mange partier, for jeg har den opfattelse, at vi er i gang midt i en forhandling, siger Peder Foldager, der er gruppeformand for Venstre.

Vi vil gerne forhandle om det her, og så længe vi sidder i en forhandlingsposition, synes jeg ikke, vi skal forhandle i avisen. Det, synes jeg ikke, giver meget mening.

Peder Foldager, gruppeformand for Venstre.
Annonce

Bredt forlig er svært

Han erkender blankt, at det med de udmeldinger bliver vanskeligt at nå til enighed, når partierne mødes til forhandlinger tirsdag før byrådsmødet.

- Det bliver da en opgave at nå et bredt forlig, siger han.

- Men vi vil gerne have så bredt et forlig som overhovedet muligt. Det er stadig målet.

Hvis I gerne vil have det så bredt som muligt, er I så klar til nogle grundlæggende ændringer i forslaget?

- Det har jeg måske ikke lige lyst til at udtale mig om nu. Vi tager udgangspunkt i det forslag, der har været i høring. Vi har også læst høringssvar og har noteret os nogle ting, som vi vil se på. Men vi har ikke lyst til at gå ud i avisen og sige, at vi vil det ene eller det andet.

Kan man forestille sig, at det ender med, at I kun er ét, to eller tre partier, der stemmer det her igennem?

- Man kan forestille sig mange ting, men vi går benhårdt efter at finde en løsning.

Annonce

Fire uger til deadline

Strukturændringerne har været på vej i et par år.

Efter planen skal den nye struktur vedtages 30. maj - altså om kun fire uger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Flemming har rekorden for covid-patienter: 167 dage på intensiv

Annonce