Annonce
Livsstil

STU på Elmehøjen – mandag står på botræning

Lukas Bølling Reifling bor i Kirkeby, men har et værelse på Elmehøjen, hvor han læser en STU. Om mandagen har eleverne botræning. Det betyder blandt andet, at der skal gøres rent. Foto: Birgitte Carol Heiberg
For STU-eleverne på Elmehøjen står der botræning på ugeskemaet om mandagen. Formiddagen går med at skifte sengetøj, støvsuge og vaske – med plads til små overspringshandlinger.

Det er svært at se Lucas Bølling Reiflings skrivebord for tegninger og noter, der er spredt over hele bordfladen. Den unge mand er STU-elev på Elmehøjen og er netop trådt ind på sit værelse for, som han siger: ”at rydde op”. Han elsker at tegne og fortælle historier, og sådan en kreativ proces gør, at idéerne på papirform er svære at holde styr på. Men inden Lucas tager fat på skrivebordet, vil han skifte sengetøj. Imens fortæller han om sine forskellige tegneprojekter. Inspireret af forfatteren til ”Ringenes Herre”, J.R.R. Tolkien, og det engelsk sagn om Kong Arthur er han for eksempel i gang med en historie med titlen ”Sølvskyggen”. En del af idéerne sender han ind til chefdesigner for Lego, Stewart Harris. Selv om Lucas har sit eget værelse på Elmehøjen, er han en af de elever, der ikke bor på stedet.

Annonce
Lucas Bølling Reifling tegner og skriver historier med inspiration i alt fra "Ringenes Herre" til "Kong Arthur". Her er en tegning af dinosauren Draco. Foto: Birgitte Carol Heiberg

Fantasi og rengøring

Han har adresse hos sin mor i Kirkeby på Sydfyn. Alligevel begynder han arbejdet med puderne på sengen, for der står botræning på skemaet. Fantasien har gode kår på værelset. Her er Lucas også inspireret til at lave sin egen ridder. Inspirationen har han fra den amerikanske forfatter Washington Irvings gotiske historie The Legend of Sleepy Hollow”, der handler om hovedløs, hævngerrig rytter. En tegning af den frygtindgydende ridder har Lucas klistret på døren til værelset til skræk og advarsel – for at undgå, at andre snupper en blyant uden at spørge om lov først. Når sengen er pæn, skal tegningerne lægges i orden. I eftermiddag står der 'genbrugspladsen' på skemaet.

Lige nu er der fire STU-elever på Elmehøjen. Den ene er Lucas Bølling Reifling (t.v.). De bliver blandt andet undervist af Lars Svendsen (t.h.). Foto: Birgitte Carol Heiberg
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce