Annonce
Indland

Student med højt snit læser til lærer: Valget var svært

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Michael Bjerring fik at vide, at han burde vælge universitetet. Han valgte i stedet, hvad der gør ham glad.

En stor del af studenterne med de højeste snit søger mod de samme fire videregående uddannelser. Det er jura, medicin, statskundskab og psykologi.

Og presset på at skulle nå ind på en af de uddannelser, som kræver et højt karaktergennemsnit, begynder tidligt.

Allerede i folkeskolen fik Michael Bjerring at vide, at han burde overveje at læse eksempelvis statskundskab.

- Jeg sagde til studievejlederen, at jeg gerne ville gøre en forskel, og så var der ingen tvivl om, at når jeg var en dygtig elev, skulle jeg starte på universitetet.

- Hele min ungdomsuddannelse handlede om at få høje nok karakterer til at komme ind på antropologi eller statskundskab, og hver gang vi fik årskarakterer sad jeg med min lommeregner for at se, om jeg lå højt nok.

- Det var et virkelig stort pres, siger han.

Han kom ud af gymnasiet med et karaktergennemsnit på 11,8, og hvis han læste videre inden for to år, kunne han gange tallet, så det endte over 12.

Det var muligt for Michael Bjerring at komme ind på alle uddannelser. Med det høje snit oplevede han, at folk ikke var i tvivl om, at det skulle han da bruge som adgangsbillet til universitetet.

- Det var det fine, og alt andet ville være spildt arbejde, kunne man sige.

Men Michael Bjerring var i tvivl over, om det nu var rigtigt. Han valgte i stedet at tage et sabbatår og overveje, hvad der ville gøre ham glad.

I dag læser Michael Bjerring til lærer, og han færdiggør sin uddannelse til sommer. En uddannelse, som han er rigtig glad for, men som nogle - også små børn - har svært ved at forstå, at han har valgt.

- Da jeg fortalte mine elever det, sagde de, at jeg var dum, og hvorfor jeg ikke ville være astronaut eller rig.

- Selv om de var glade for at have mig, kunne de ikke forstå, at jeg ville være sammen med dem i stedet for at læse på universitetet og tjene flere penge. Jeg synes, det er sigende, at børn i 3. klasse kan have den refleksion, siger han.

Han er også blevet mødt med kommentarer om, at han spilder sit talent på at læse til lærer.

- Der er en fortælling blandt mine venner og vores generation om, at dit karaktergennemsnit definerer, hvad du bør søge.

- Får du en lav karakter i tysk, bør du ikke blive psykolog. Så skal du bare på lærer- eller pædagoguddannelsen, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce