Annonce
Indland

Studerende: Økonomi skal ikke være styrende for valg af uddannelse

Skal du være murer eller kandidat i design? Der kan være op til 18 års forskel på, hvornår din uddannelse er betalt tilbage til samfundet. Men Danske Studerendes Fællesråd mener ikke, at den viden skal bruges til noget.

Uddannelse skal vælges ud fra interesse - og ikke efter hvor god en forretning det er for samfundet.

Sådan lyder det fra formand for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, på baggrund af en ny opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af tilbagebetalingstid og samfundsværdi af en lang række uddannelser.

Analysen viser blandt andet, at en nyuddannet kandidat i design er 18 år om at tjene sin uddannelse hjem til samfundet, mens en murer eller mekaniker er en overskudsforretning fra første dag.

»Jeg synes, det er en ærgerlig tilgang, at man kun ser på uddannelsesværdi i kroner og ører. Det vil være et fattigt samfund, hvor man kun tænker på kortsigtet profit,« siger de studerendes formand til Berlingske Nyhedsbureau.

Det hjælper ikke meget at vælge en uddannelse, der hurtigt er betalt tilbage, hvis man ikke trives og har det godt med studievalget, lyder det fra Yasmin Davali.

Men derudover har det ifølge de studerendes formand også vist sig umuligt at forudse hvilke uddannelser, der betaler sig bedst.

»Jeg synes, man stikker de unge blår i øjnene, hvis man tror, at man kan garantere job og en vis indkomst, hvis bare man vælger en bestemt studieretning. Mange af de fagområder, der tjener sig hurtigt ind nu, er måske ikke dem, der gør det i fremtiden. Det er rigtig svært at forudse fremtidens arbejdsmarked, og man skyder sig selv i foden, hvis man kun ser på samfundsøkonomien her og nu,« siger Yasmin Davali.

Hun hæfter sig mest ved, at analysen viser, at det altid betaler at uddanne sig. Uanset om man uddanner sig til fængselsbetjent eller multimediedesigner.

»Undersøgelsen siger helt klart, at al uddannelse betaler sig på den ene eller den anden måde. Så hele italesættelsen af, at der er nogle uddannelser, der ikke kan betale sig, viser sig at være forkert,« siger Yasmin Davali.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce