Annonce
Indland

Studerende: For få undervisere på fuld tid

Flere fuldtidsansatte undervisere på universiteterne er løsningen, hvis man vil gøre op med, at dumpeklare studerende består, mener Danske Studerendes Fællesråd.

»Underviserne gør de studerende en bjørnetjeneste, når de lader dem bestå, som burde være dumpet.«

Ordene kommer fra Danske Studerendes Fællesråds formand, Yasmin Davali, og er hendes reaktion på en ny undersøgelse fra Berlingske Research, som viser, at tre ud af ti professorer og lektorer inden for de seneste fem år har ladet studerende bestå, selv om deres faglige vurdering var, at den studerende burde have været dumpet.

Det er forkasteligt, mener de studerendes formand.

»De studerende får ikke et realistisk kendskab til, hvor de kan blive bedre, hvis de ikke kan regne med deres karakterer,« siger Yasmin Davali.

Hun bider særligt mærke i, at 37 procent af de undervisere, der svarer, at de uretmæssigt har ladet studerende bestå, peger på frygten for en øget arbejdsbyrde som den væsentligste årsag.

»Det er et udtryk for, at der er for få underviserkræfter ude på universiteterne. De seneste år er antallet er postdoc?ere, som ikke har de store undervisningsforpligtelser, steget markant i forhold til adjunkter, som har meget mere tid til undervisning. Underviserne mister ressourcer på den konto, og det er der noget, der tyder på, at man begynder at kunne mærke,« siger Yasmin Davali.

Hun mener, at universiteterne i dag er for afhængige af forskningsmidler øremærket til at ansætte forskere uden den fornødne tid til undervisning. Yasmin Davali håber derfor, at midlerne fremover vil blive fordelt, så universiteterne kan ansætte flere undervisere på fuld tid.

»Jeg mener, at der er grund til at se på, hvad man kan gøre for at forbedre arbejdsbetingelserne for vores undervisere og sørge for, at universiteterne får midler nok til at ansætte undervisere på fuld tid, så de føler, at de har tid til at lade studerende dumpe, hvis de fortjener at dumpe,« siger Yasmin Davali.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce