Annonce
Esbjerg

Studerende giver overskud fra projekt til Recovery bulls

De studerende fra EASV i Esbjerg overrakte overskuddet fra deres eksamensprojekt ”Havefesten” til Even Ramsland fra Recovery Bulls. Privatfoto
Et eksamensprojekt i eventmanagement gik så godt, at der blev overskud. Pengene giver de studerende fra Erhvervsakademi Sydvest videre til idrætsaktiviteter for socialt udsatte.

Esbjerg: Som led i et eksamensprojekt i eventmanagement holdt studerende på serviceøkonomuddannelsen på Erhvervsakademi Sydvest i maj en havefest, som gav et overskud på 3.250 kroner. De penge har de studerende valgt at donere til foreningen Recovery Bulls, der hjælper udsatte i Esbjerg og omegn.

Recovery Bulls tror på, at man gennem idrætsaktiviteter kan løfte livsglæden hos sociale udsatte. En holdning som mange af de studerende på serviceøkonomuddannelsen deler:

- Vi synes, at Recovery Bulls er en forening, der gør et flot, godt og vigtigt stykke arbejde, siger Michelle Føns Staal som læser til serviceøkonom, i en pressemeddelelse fra EASV.

Annonce
Vi synes, at Recovery Bulls er en forening, der gør et flot, godt og vigtigt stykke arbejde.

Michelle Føns Staal

Glade modtagere

Hos Recovery Bulls blev pengene forleden modtaget med taknemmelighed.

- Det er en stor ære at blive tildelt denne donation. Ikke mindst fordi jeg ved, at det findes så mange andre gode foreninger og organisationer, som kunne være donationen værdig. Vi er glade for anerkendelsen – tusind tak, lød det fra stifter og direktør Even Ramsland.

Udover overskuddet har de studerende bestemt at donere overskydende præmier fra havefestens tombola til Recovery Bulls, hvilket blandt andet omfatter en række drikkedunke, som nu kan bruges ved foreningens forskellige idrætsaktiviteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce