Annonce
Kolding

Studerende må flytte fra bygning på grund af rotter

Næsten halvdelen af de studerende, der bor i Bovias ungdomsboliger på Pakhustorvet er blevet bedt om at flytte ud på grund af rotter.Foto: Søren Gylling
Ualmindeligt mange henvendelser om rotter i en bygning på Pakhustorvet, der huser 27 ungdomsboliger, fik boligadministrationsselskabet Bovia til at tage en beslutning om at tømme en stor del af bygningen.

Kolding: Siden november har boligadministrationsselskabet Bovia været igang med at genhuse flere af sine beboere. Årsagen er et omfattende rotteproblem i en etageejendom på Pakhustorvet, der rummer ungdomsboliger.

Indtil videre er op mod otte studerende flyttet ud og har fundet nyt sted at bo, og fem mere står i kø til at gøre det samme, oplyser Bovia.

- Hvis vi har fået konstateret, at der er rotter i lejligheden, så skal de ikke bo der længere. Det er ikke hygiejnisk at bo sammen med en rotte, siger Dorte Radik, beboerservicechef i Bovia.

Kolding Kommune har i november og december modtaget rekordmange henvendelser om rotter. Det skyldes ikke mindst det våde efterår, der har skubbet rotterne ud af kloakkerne og op på land.

Da Bovia i begyndelsen af november sidste år modtog en del henvendelser om rotter fra en ejendom på Pakhustorvet, der huser 27 ungdomsboliger, blev der lavet en gennemgående undersøgelse af bygningen. Man undersøgte blandt andet kloaksystemet og lavede en tilsynsrapport af selve bygningen.

- Det første, vi kiggede på, var selvfølgelig kloakken, for det plejer at give problemer med rotter. Er der et hul i kloakken, kan rotterne komme op derfra, siger Dorte Radik.

Men kloakkerne havde det fint. Derimod fandt man betonskader flere steder i den gamle bygning. På baggrund af skaderne og det store rotteproblem besluttede Bovia, at bygningen på Pakhustorvet trængte til en gennemgående renovering.

- Rotterne har nemt ved at komme ind i en gammel bygning, som har sat sig og fået sprækker. Så kan man lige så godt få bygningen tømt og renoveret helt, i stedet for at man gør en masse små, dyre og midlertidige tiltag for at bekæmpe rotterne, siger Dorte Radik.

Annonce

Bovias rottebekæmpelse

Bovia kontakter Kolding Kommunes rottefælder, hver gang de får en henvendelse om rotter i en af de bygninger, de administrerer. Det har de pligt til.

Der er sat ekstra rottefælder op i og omkring bygningen på Pakhustorvet.

Der bliver ikke brugt gift til at bekæmpe rotterne, da skadedyrene med tiden udvikler resistens overfor giften.

Når en rotte spiser gift, lægger den sig typisk til at dø mellem vægge eller under brædder i en bygning. Herfra vil lugten af henfald spredes til resten af bygningen.

Betingelse for genhusning

Ifølge Dorte Radik blev den første beboer i bygningen flyttet ud i starten af november. Siden er flere beboere blevet flyttet ud, og resten vil følge trop, hvis der konstateres rotter i deres lejlighed.

Indtil videre har Bovia besluttet, at de studerende bliver genhuset, så snart de oplever problemer med rotter i deres lejlighed. Ligeledes bliver de studerende også genhuset, hvis der går en rotte i en fælde omkring deres lejlighed.

- Vi tømmer lejlighederne i det omfang, vi finder ud af, der er problemer. Vi smider ikke beboerne ud, hvis ikke der er problemer, understreger Dorte Radik.

Hjælp med at finde nyt

Bovia har forsøgt at hjælpe de studerende, der er blevet bedt om at flytte, med at finde andre steder at bo under Arbejdernes Andels Boligforening, der ejer bygningen på Pakhustorvet.

Ifølge beboerservicechefen er de studerende blandt andet blevet genhuset til ungdomsboliger på Bakkevej, Låsbygade og i de nye Hometown ungdomsboliger, der ligger i Havneparken.

- En af grundene til, at vi tog beslutningen i november var også, at vi havde en helt ny bygning i Havneparken, som ikke var fyldt op. Hvis vi skulle gøre noget, var det nu, siger Dorte Radik.

Flere af de studerende har til gengæld været økonomisk udfordret i forhold til genhusningen, da lejlighederne, de er blevet tilbudt, koster mere end på Pakhustorvet. Især indskuddet i Havneparken, der ligger på 17.611 kroner for de billigste lejligheder, har været svært at få råd til for flere af de studerende, der får udbetalt cirka 5400 kroner om måneden i SU.

Dorte Radik fortæller, at de fleste studerende, der er blevet bedt om at flytte, har taget det meget pænt på trods af de økonomiske udfordringer.

- De fleste kan godt finde sig i at blive flyttet. De skal bare ikke udsættes for at bo i en bygning, hvor der kan være rotter i lejligheden, siger hun.

Flere af beboerne i bygningen har været nødt til at stille deres daglige skrald udenfor deres lejlighed for at undgå rotter indenfor. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Allan pumpede vand hele natten: Haven forvandlet til en svømmepøl

Annonce