Annonce
Kolding

Studerende pryder Design Week med 20 projekter

20 projekter fra studerende i Kolding kan opleves i løbet af uge 22, hvor der holdes Design Week i Kolding. Blandt andet står Josephine Graff og Daniel De Linde fra Designskolen samt Kirsten Katrine Andersen Lave og Laura Snore Carstensen fra Munkensdam Gymnasium bag en række arrangementer, hvor man blandt andet vil kunne komme rundt på de forskellige stationer med fokus på f.eks. rumlighed og lys og skygge. Privatfoto

I forbindelse med Design Week Kolding fremviser 49 studerende fra byens fire videregående uddannelsesinstitutioner deres projekter og kreative færdigheder frem for hele byen.

En nyfortolkning af spillet Scrable i kæmpeformat. Et bibliotek, hvor man kan bytte bøger. Og en særlig Koldingcykel.

Det er blot nogle af de i alt 20 designprojekter, som studerende i Kolding viser frem i uge 22 under Design Week i Kolding.

Projekterne er blevet til virkelighed gennem en særlig pulje - Made in Kolding-puljen - som siden starten af april har delt 100.000 kroner ud til formålet.

Annonce

De 20 projekter

29.5 kl. 14.00-16.00, River Beach:Letter Box: Katrine Løck Worm, Dora Vagner og Camilla Schibsbye fra SDU laver en innovativ nyfortolkning af spillet Scrable i kæmpeformat.

Project Wood: Alexander Balling Frederiksen, Kristaps Tunsts og Alexandros Sapounidis fra SDU laver en demo af deres protype af deres DIY bluetooth højtaler Project Wood. Saml din egen højtaler.

Strand illustrationer: Mie Schmidt fra IBA og Kristian Espen Asaa fra UCSYD laver håndmalede illustrationer der kommer til at pryde den nye strandpark gennem hele sommeren.

29. og 30.5 kl. 14-19, River Beach:

Hvad ellers?!: Amalie Risom Nyrup og Louise Christiansen fra Designskolen, har lavet en installation, som handler om mode- og tekstilbranchens overforbrug samt genbrug af beklædning og tekstiler.

30.5 kl. 19-21, Nicolai:

Slots & Skitse: Josephine Graff og Daniel De Linde fra Designskolen samt Kirsten Katrine Andersen Lave og Laura Snore Carstensen fra Munkensdam Gymnasium står bag en række arrangementer, hvor man blandt andet vil kunne komme rundt på de forskellige stationer med fokus på f.eks. rumlighed og lys og skygge.

31.5 kl. 15.30-18, Banegårdspladsen:

Plante 6000: Camilla Lemminger Søby, Anna Møller Teilmann og Rikke Jørgensen fra Designskolen vil skabe et grønt fællesskab i byrummet, hvor folk kan mødes på tværs af generationer, få grønne fingre, frisk luft og smage grøntsager man selv har plantet og passet på.

31.5 kl. 16-17, Skaterbanen:

Åbent bibliotek: Anna Lysholm Borch fra Munkensdam Gymnasium har ietableret et Åbent bibliotek, hvor man kan komme og bytte bøger. Ofte får man kun læst en bog en enkelt gang og ved at lave steder der opfordre til genanvendelse får man en boglig cirkulær økonomi.

1.6 kl. 13.00-16.00, Pakhuset:

Demo af MYO: Alexandros Sapounidis, Larissa Vivian Naegele, Aleksandar Novakov og Ivan Nikolov fra SDU har udviklet en tracker til kroppen, som kan overvåge muskelaktivitet under træning eller rehabilitering.

1.6 kl. 14.00-16.00, Banegårdspladsen:

Tyren er løs: Rasmus Vandkilde fra IBA skaber en Koldingcykel baseret på Koldings historie og DNA.

1.6 kl. 16-17, Akseltorv:

Den lille bagedyst: 10 hold (børn med en "voksen ven") inviteres til at designe deres egen lagkage. Tilmelding kan ske efter først-til-mølle princippet til mandag d. 29/5 på cilleravnjorgensen@gmail.com. Arrangementet er lavet af Cille Ravn Jørgensen fra UCSYD sammen med Lennart Straarup Quvang fra SDU.

2.6, kl 17.00-22.00, Nytorv:

Skål(en): Barbara Kocsor og Ern? Berezvay fra IBA fortolker og oversætter design og arkitektur til cocktails. Forestil dig en berømt bygning eller endda dit hjem .... Hvad ville det være, hvis det var en drink?

2.6, kl. 10.00-13.00, Biblioteksparken:

????: Svetlana Tsankova Petrova og Katrine Truelsen fra SDU viser deres kollektion 30BB frem. Det er en bæredygtig tøjkollektion fremstillet af genbrugsmaterialer.

2. og 3.6 kl. 11-22, Bygning 5:

Room of Intimacy #1: Oliver Vaupel fra Sonic College og Lin Rosenbeck fra Designskolen står bag en installation, som udforsker forskellige aspekter af intimitet i et mikro-kosmos bestående af stoflighed og personlige oplevelser.

Pop Up Events i løbet af uge 22:

Thinking about New Nordic Design: Giannousi Anastasia, Gazi Sahin, Anders Kold Nielsen og Alexandros Sapounidis fra SDU vil designe og bygge en stol. Stolen vil udstilles forskellige steder i byen i løbet af Design Week Kolding.

Sanseboksen: Janni Tomhav og Martine Møller-Banat fra UC SYD vil bygge en sanseboks. Kassen har til formål at stimulere læring gennem børns sansebearbejdelse. Sanseboksen vil blive udstillet og testet rundt i byen.

Responsive clothes: Janne Mascha Beuthel fra SDU vil vise sin kollektion frem. Hvert tøjstykke kan bæres på mange forskellige måder, hvilket giver brugeren mange muligheder for sorter og interaktioner. Jannes tøj vil blive udstillet og testet rundt i byen.

Funktion Bag: Lasse Ljungkvist fra IBA har udviklet en rygsæk, hvor han har kombineret funktionalitet med design, der til sammen skaber rygsækken Funktion Bag. Lasse vil i løbet af Design Week Kolding få forskellige borgere til at teste rygsækken.

#Koldingkærlighed: De to tilflytter Morten Kjær Duemose Simonsen og Philip Jensen flyttede til Kolding da de startede på Designskolen og synes, det er en fantastisk by at bo i, så nu vil de gerne give Kolding kærlighed tilbage. #KoldingKærlighed handler om at give lidt hverdagskærlighed til hinanden. Det handler om, at vi sammen kan rykke en hel by, hvis vi bare er lidt sødere ved hinanden.

Amalie Risom Nyrup og Louise Christiansen fra Designskolen, har lavet en installation, som handler om mode- og tekstilbranchens overforbrug samt genbrug af beklædning og tekstiler. Privatfoto

Satser på studerende

Puljen er udviklet i et samarbejde mellem Studieby Kolding, Business Kolding, Pakhuset og Design Week Kolding og er del af Design Week Koldings studenter-satsning. Formålet er at aktivere byens studerende og give dem mulighed for at bidrage med events, installationer og lignende i forbindelse med Design Week Kolding.

- Vi har mange studerende med gode ideer i Kolding, men ofte kan der være lang vej fra tanke til handling, især hvis ideen kræver en økonomisk satsning fra starten. Så det er dejligt at kunne give en lille hjælp til opstart til de 20 projekter, siger Amanda Hedevang, Iværksætterkonsulent fra Business Kolding.

Borgmester Jørn Pedersen (V) mener, at projekterne er med til at vise, at Kolding er en studieby fyldt med entreprenante unge mennesker:

- Jeg glæder mig til at komme rundt og opleve de studerendes forskellige projekter i forbindelse med Design Week Kolding. Vores satsning på Kolding som studieby kommer øjensynligt til udtryk her, fortæller han i en pressemeddelelse.

For hver designprojekt vil der være et arrangement, som er gratis og åbent for alle.

Camilla Lemminger Søby, Anna Møller Teilmann og Rikke Jørgensen fra Designskolen vil skabe et grønt fællesskab i byrummet, hvor folk kan mødes på tværs af generationer, få grønne fingre, frisk luft og smage grøntsager man selv har plantet og passet på. Privatfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Spareforslag for 20 millioner kroner: Længere pauser, mindre undervisning og dyrere SFO

Annonce