Annonce
Udland

Studie finder hjerneændringer hos amerikanske Cuba-diplomater

Adalberto Roque/Ritzau Scanpix
Mystikken breder sig om, hvad der er sket med amerikansk ambassadepersonale i Cuba.

Mysteriet om, hvad der er sket med personalet på USA's ambassade i Cuba, har tirsdag fået et nyt kapitel.

Nyhedsbureauerne Reuters og AP citerer et studie af 40 af de ansatte på ambassaden. Studiet viser tegn på forandringer i hjernen hos flere af diplomaterne.

Sagen begyndte i 2016, da ansatte på ambassaden begyndte at melde om symptomer såsom hovedpine, ringen for ørerne, søvnforstyrrelser, svimmelhed samt problemer med hukommelse, koncentration og balancen.

I 2018 blev personalet trukket hjem. Trump-regeringen erklærede, at de havde været udsat for et "sonisk angreb" fra Cuba.

Ansatte på den canadiske ambassade i landet kom med lignende meldinger. Også de blev trukket hjem.

Cubansk sundhedspersonale afviser amerikanernes anklager om et angreb.

Det er Pennsylvania Universitet, der har undersøgt 40 ansatte og familiemedlemmer fra ambassaden i Cuba. Resultaterne er blevet sammenlignet med en kontrolgruppe.

Og ifølge forskerne bag studiet er der tydelige forskelle.

- Det er mærkeligt. Det er et sandt medicinsk mysterium, siger Ragini Verma, der står bag studiet til AFP.

Til Reuters siger hun, at forskellene er til at tabe kæben over.

- De fleste af de her patienter har en specifik type af symptomer, siger hun.

Ifølge nyhedsbureauet AP har man grundet symptomerne tidligere fokuseret på, om der var skader på lillehjernen nær hjernestammen.

Men i stedet fandt forskerne unikke former for væv i forbindelserne mellem de forskellige områder af hjernen.

Studiet har dog fået kritik fra andre forskere. De mener, at forskellige forhold tåger konklusionen.

Neurolog Jon Stone fra Edinburgh Universitet påpeger over for AP, at der er fundet ændringer i hjernen. Men det står ikke klart, om det er deciderede skader.

Stone kritiserer blandt andet, at ingen i kontrolgruppen har haft samme symptomer som diplomaterne.

Hans kollega Sergio Della Sala, der har en doktorgrad i kognitiv neurovidenskab, peger også på, at 12 af de ansatte har haft hjernerystelser, før de tog til Cuba. Ingen i kontrolgruppen har haft hjernerystelser.

En af medforfatterne af studiet fra Pennsylvania Universitet Randel Swanson siger til AP, at de fleste af de ansatte på ambassaden har det godt i dag efter at have været i behandling.

Enkelte har dog fortsat symptomer, siger han.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Grebet i luften: En køn historie

Tilbage i 1990erne undersøgte danske forskere hvilken voksen, der havde størst betydning i et barns liv. Måske til irritation for ligestillingsfrontkæmperne tronede mor øverst på soklen og sikkert med et guddommeligt lys i baggrunden. Herefter fulgte yndlingspædagogen i børnehaven, legekammeraterne, og så fremdeles nedad på ranglisten, indtil far dukkede op. På samme plads som tilfældige bekendte af familien og naboens kat. Det var en værre historie, og siden har mange mænd oppet sig gevaldigt og lært at gå med babysele, ja nogle har strammet sig virkelig an og fået en fødselspsykose. Ellers også hænger det måske sammen med, at begreberne familie og far og mor er blevet mere elastiske størrelser, hvilket kan give udviklende samtaler på legepladsen: - Hvem er den dame der? - Det er min mor. - Hvem er så damen ved siden af? - Det er min far. Endelig er der dem, der helt undgår konflikten om far og mor ved at introducere udtrykket en forælder. Smag på ordet. En kønsneutral sutsko. Men det passer måske godt til en tid, da køn er i vælten og noget man vælger, lige som man vælger skjorter fra bøjlen. På Facebook kan man efter sigende vælge mellem 71 køn. Det kan selvfølgelig give beskæftigelse på de lange vinteraftener – lidt lige som at lægge puslespil med 1500 brikker - men jeg ikke er sikker på, at jeg har lyst til at tænke på, hvordan nummer 71 ser ud. Hvordan er det endt der? Og hvornår kommer fænomener som ”mors dag ”og ”fars dag” under beskydning? For det ligner strengt taget en kønsstereotyp af de værre. Man kunne med held – det ville også være meget rationelt – finde det svenske udtryk ”hen” frem. Så kan man slå de to dage sammen og undgå i hvert fald én tur i butikker: - Værsgo og glædelig hens dag. Jeg er så ikke sikker på, at de kvinder, der havde vænnet sig røde roser og dyr chokolade, vil blive begejstret for en gave af mere neutral karakter. Et kinesisk waterpas til 20 kroner eller hvad man i en anden kønsstereotyp tid ville give som fars dags gave. Tværtimod er jeg ret sikker på, at hammeren ville falde. Men selvfølgelig ikke fars hammer.

Annonce