Annonce
Udland

Studie: Immun-medicin viser sig effektiv mod lungekræft

Det tyske medicinalselskab Merck er på vej med immun-medicin, der ser ud til at kunne halvere lungekræftpatienters risiko for at dø.

En ny medicintype til mennesker med lungekræft tegner sig virksomt mod lungekræft, viser selskabs studie.

Oddsene for at overleve den mest almindelige form for lungekræft er væsentligt forbedret, hvis man sideløbende med kemoterapi behandles med medicin, der aktiverer immunsystemet - også kendt som immunterapi.

Det viser offentliggørelsen af det tyske medicinalselskab Merck & Co's studie af selskabets immun-medicin Merck Keytruda, skriver AP og The New York Times.

I studiet har patienter fået immun-medicinen Merck Keytruda sideløbende med kemoterapi.

Det har halveret patienternes risiko for at dø af lungekræften, og for at kræftsygdommen forværres, når der sammenlignes med patienter, der efter et års behandling kun har modtaget kemoterapi.

Studiet er offentliggjort i The New England Journal of Medicine og på en konference mandag i Chicago for Den amerikanske sammenslutning for kræftforskning.

Her blev andre studier af immun-medicintyper som Opdivo og Yervoy også fremlagt.

Disse medicintyper er dog ikke i samme afsluttende testfase som Merck Keytruda, som selskabet snart venter godkendt af de amerikanske myndigheder til behandling.

Brugen af immunterapi viser generelt, at behandlingen kun er effektiv for op til halvdelen af patienterne, og den kan have store bivirkninger for patienterne. Men succesraten er bedre end med kemoterapi alene, skiver AP.

Behandlingsformen er også voldsomt bekostelig.

Til New York Times siger chef for medicinsk onkologi på Yale Cancer Center, der ikke har været medvirkende i ovenstående studier, at et paradigmeskift kan være på vej i kræftbehandlingen.

- Jeg har behandlet lungecancer i mere end 25 år nu, og jeg har aldrig set et så stort paradigmeskift, som vi nu ser med immunterapi, siger Roy Herbst.

Lungecancer er den største dræber af kræftformerne globalt. Hvert år dør 1,7 millioner mennesker af sygdommen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce