Annonce
Udland

Partileder: Valg giver Skotland nyt mandat til løsrivelse

Andy Buchanan/Ritzau Scanpix
Det Skotske Nationalparti får stor fremgang ved det britiske valg og knuser De Konservative og Labour.

Skotland skal have endnu en mulighed for at stemme om uafhængighed af Storbritannien.

Sådan lyder det fra partileder Nicola Sturgeon, efter en valgnat der gav stor fremgang for Det Skotske Nationalparti (SNP) ved det britiske parlamentsvalg.

Hun mener, at hun har fået et "fornyet, genopfrisket og styrket" mandat til at gennemføre en ny folkeafstemning om skotsk løsrivelse fra Storbritannien, citerer avisen The Scotsman hende for at sige.

Derfor vil den skotske regering i næste uge fremlægge "en detaljeret demokratisk plan for den magtoverdragelse, der kan gøre en folkeafstemning mulig", siger hun fredag ifølge BBC.

SNP fik en pæn fremgang og sikrede sig 48 af de 59 pladser i Skotland ved torsdagens britiske parlamentsvalg.

I England og Wales stormede Boris Johnsons konservative frem. Men i Skotland mødte de muren.

Partiet står til at blive mere end halveret og gå fra 13 til kun seks mandater. Værre endnu gik det for Labour, der næsten er udraderet i Skotland. Partiet gik seks mandater tilbage og ser ud til at ende med kun et eneste mandat.

Jo Swinson, der er leder for De Liberale Demokrater i Storbritannien, måtte lide den tort slet ikke at blive valgt i sin skotske valgkreds.

- Der er nu mandat til at tilbyde Skotlands folk et valg om at bestemme over egen fremtid, sagde Sturgeon tidligere på natten til Sky News.

- Der er et klart ønske og en stor opbakning til, at Skotland ikke skal være under en regering med Boris Johnson og flås ud af Europa mod vores egen vilje.

- Boris Johnson har måske et mandat til at få England ud af EU. Men han har ikke et mandat til at tage Skotland ud af EU. Skotland må kunne bestemme over sin egen fremtid.

Til avisen The Scotsman uddyber Sturgeon overvejelserne:

- På britisk plan er det et ret dystert resultat. Men det viser de forskellige veje, som Skotland og resten af Storbritannien er på.

Skotterne var senest i 2014 til folkeafstemning om uafhængighed fra Storbritannien. Dengang stemte 55 procent af skotterne imod. Men næsten to ud af tre skotter stemte ved en folkeafstemning i 2016 for at blive i EU.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];