Annonce
Indland

Danskere anbefales 14 dage hjemme efter rejser i coronaområder

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen anbefaler danskere at blive hjemme 14 dage efter rejse til områder med mange coronasmittede.
Annonce

Sundhedsstyrelsen anbefaler nu alle danskere at blive hjemme i to uger, hvis de har været i Kina, Iran, dele af Sydkorea eller fire regioner i Norditalien.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

De fire områder har alle været hårdt ramt af coronavirusset med mange smittetilfælde.

Anbefalingen gælder de fire italienske regioner Emilia-Romagna, Lombardiet, Piemonte og Veneto. De er i den nordlige del af landet.

Desuden er det hele Kina undtaget Taiwan, Hongkong og Macau. For Sydkorea er det provinsen Gyeongbuk og storbyen Daegu. Derudover er det hele Iran.

Mens der blot er tale om en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen til almindelige danskere, vil det være et krav at blive hjemme to uger for ansatte i sundhedssektoren, der har direkte kontakt med borgere.

Det kan være læger, sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter.

- Vi opfordrer arbejdsgivere og uddannelsesinstitutioner til at bakke op om vores anbefalinger, så vi kan forebygge smittespredning i samfundet, siger Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, i pressemeddelelsen.

Regeringen opfordrer virksomheder til at dække løn for ansatte, der skal være hjemme i to uger.

Flere virksomheder har allerede meldt ud, at ansatte, der har været i risikoområderne, skal arbejde hjemmefra 14 dage.

Indtil videre har der været ti smittetilfælde blandt danskere. De har alle fået virusset på rejser i udlandet. Det har især været i Norditalien.

Sundhedsstyrelsen forventer, at der over de kommende uger vil komme flere smittede danskere. Det gælder også folk, der smitter hinanden i Danmark.

Styrelsen opfordrer danskere til at holde øje med symptomer som feber, hoste eller åndenød.

Hvis man oplever de symptomer, skal man isolere sig selv og ringe til lægen og ikke møde op uden aftale.

/ritzau/

Link til pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Slesvig-Holsten går i orange: Nu bør danskerne ikke køre over grænsen

Danmark

Hvor er Mette Frederiksen?

Annonce