Annonce
Billund

Styrelse i hård kritik af Billund Plejecenter: 'Større problemer af betydning for patientsikkerheden'

Styrelsen for Patientsikkerhed har udtrykt massiv kritik af Voksenstøtteområdet ved Billund Plejecenter og i samme anledning udstedt fire påbud om fejl og mangler, der skal rettes op på. Arkivfoto: Jacob Schultz
Styrelsen for Patientsikkerhed har løftet pegefingeren over for voksenstøtteområdet på Billund Plejecenter. Styrelsen giver i flere tilfælde temmelig hidsig kritik til det lokale plejecenter.

Billund: Voksenstøtteområdet på Billund Plejecenter har ikke i tilstrækkelig grad formået at håndtere medicin korrekt, at gennemføre sygeplejefaglige vurderinger, at udfylde journaler og at håndtere det korrekt, når en borger er faldet. Det er konklusionen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som i slutningen af 2020 var på besøg på Billund Plejecenter for at se nærmere på forholdene.

Konklusionen på besøget er ikke specielt opløftende. I styrelsens samlede vurdering lyder det, at de forskellige problemer, som styrelsen har påpeget, ”samlet set udgør større problemer af betydning for patientsikkerheden”, som det er formuleret i rapporten.

Politikerne i Billund Kommunes voksenudvalg bliver på sit møde mandag orienteret om kritikken og om, hvad der er sat i værk for at rette op på fejlene.

Styrelsen for Patientsikkerhed

  • Styrelsen for Patientsikkerhed er den overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed i Danmark. Styrelsen fører tilsyn med behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner.
  • Styrelsen udsteder autorisationer til danske og udenlandske sundhedspersoner og meddeler ret til selvstændigt virke for læger, tandlæger og kiropraktorer, ligesom den indgår i samfundets beredskab, hvor den foretager smitteopsporing og leverer sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med smitsomme sygdomme, vandforurening og kemiske udslip.

- Man har selvfølgelig allerede sat en masse ting i gang. Der er blandt andet ansat sygeplejersker på Billund Plejecenter og på Værestedet, siger Robert Terkelsen (V), der er formand for voksenudvalget.

Ligesom resten af udvalget ser han nu frem til en grundigere orientering om sagen.

Annonce

Flere kritikpunkter

Da Styrelsen for Patientsikkerhed i efteråret tog på kontrolbesøg på Billund Plejecenter, skete det efter flere henvendelser, hvor der var udtrykt bekymring vedrørende håndteringen af medicin, og hvad der blev beskrevet som mangelfuld pleje. Det viste sig, at der var en ganske god grund til, at de pårørende havde råbt op.

”Ved tilsynet blev styrelsen opmærksom på, at der var fejl og mangler ved medicinhåndteringen, at journalføringen var mangelfuld, at der ikke blev udført tilstrækkelige systematiske sygeplejefaglige vurderinger, og at der ikke blev fulgt tilstrækkelig op på faldepisoder,” lyder det i rapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Styrelsen har derfor udstedt et påbud til Billund Kommune om at få rettet op på de kritisable forhold. Først når Styrelsen ved et senere kontrolbesøg har konstateret, at tingene er bragt i orden, kan påbuddet ophæves.


Ved tilsynet blev styrelsen opmærksom på, at der var fejl og mangler ved medicinhåndteringen, at journalføringen var mangelfuld, at der ikke blev udført tilstrækkelige systematiske sygeplejefaglige vurderinger, og at der ikke blev fulgt tilstrækkelig op på faldepisoder.

Rapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Det betyder de nye indrejseregler for grænsehandlen: Efter disse datoer kan du handle i Tyskland

Sport

Se med i aften på jv.dk: Vi sender direkte fra stort speedwaybrag

Kolding For abonnenter

Ejer af fitnesscenter efter næsten fire måneders lukning: - Vi taber penge hver dag

Kolding

Beslutning om at lukke SFO'er i ferier droppes fuldstændigt: Embedsmænd beklager fejl

Annonce