Annonce
Indland

Styrelse om coronamistanke: Alt er kørt efter bogen

Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Er en dansk mand smittet med coronavirus, skal Sundhedsstyrelsen optrevle, hvem han har været i kontakt med.

Det var nogle helt bestemte procedurer, som blev iværksat tirsdag aften, da der kom mistanke om, at en mand fra Jylland var smittet med coronavirus.

Det forklarer Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen. Han fortæller, at alt er forløbet efter de retningslinjer, som styrelsen har på området.

- Det er kørt fuldstændig efter bogen i denne situation. Det har vist, at vores beredskab bare er på plads, siger han.

Den danske mand er kommet hjem fra Hubei-provinsen i Kina, hvor coronavirusset menes at stamme fra.

Og sammen med hans symptomer lever han op til Sundhedsstyrelsens kriterier for, hvornår man mistænker smitte med coronavirus.

- Så gør beredskabet det, at de har hentet patienten i sit hjem med en ambulance et sted i Jylland, og har kørt patienten direkte til Skejby Sygehus. Her er patienten blevet modtaget direkte på en højisolationsstue, siger Søren Brostrøm.

På en højisolationsstue er der undertryksventilation, og der er slusedøre.

- Det betyder lidt firkantet sagt, at luften siver ind udefra, men ikke omvendt, forklarer Søren Brostrøm.

På stuen er særligt trænet personale.

- Inde på højisolationsstuen står læger og sygeplejersker, som har særlige værnemidler - beskyttelsesdragter, handsker og masker på. Så de beskytter sig selv, siger Søren Brostrøm.

Sent tirsdag aften eller natten til onsdag ventes et svar på, om den danske mand faktisk er smittet med coronavirus.

Er han smittet, skal styrelsen finde ud af, hvem han har haft kontakt med.

- Det vil sige, at man finder ud af, hvem han kan have været i kontakt med, mens han har været i Danmark og kunne have været smittefarlig. Men også under rejsen fra Kina til Danmark.

- Så kontakter man de mennesker og hører, om de har symptomer og informerer dem om, hvad de skal være opmærksomme på. I givet fald kan man så også lave foranstaltninger i forhold til dem, siger Søren Brostrøm.

Brostrøm vil ikke oplyse nærmere om mandens tilstand. Han siger dog, at manden er i "trygge hænder", og at "generelt vil prognosen være god, hvis man i øvrigt er sund og rask og kommer ind på et toptrimmet sygehus".

Foreløbig er flere end 100 personer døde af virusset, og yderligere op mod 4000 er smittet - langt de fleste i Kina.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce