Annonce
Regionalt

Styrket indsats: Livet efter kræft skal være værd at leve

Selv om man overlever kræftbehandlingen, kan der ofte opstå senfølger. Det vil Region Syddanmark nu tage bedre hånd om. Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix
Klinikkerne skal samle de forskellige tilbud, der allerede eksisterer i regionen, og give tidligere kræftpatienter en fælles indgang og hjælp til livet efter en kræftsygdom.
Annonce

Rigtig mange kræftoverlevere kan efter endt behandling vende tilbage til deres normale liv uden kræftrelaterede symptomer. Men nogle kræftoverlevere oplever en eller flere senfølger af sygdommen og behandlingen – og de kan få brug for hjælp fra for eksempel psykologer, speciallæger og sexologer til at håndtere senfølgerne.

Regionsrådet har godkendt et forslag til etablering af fire senfølgeklinikker på tværs af regionen og et kompetencecenter for senfølger efter kræft. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

De fire senfølgeklinikker vil blandt andet have kliniske sexologer og psykologer med speciale inden for psykiske reaktioner i forbindelse med kræftsygdom ansat. Derudover etablerer regionen et kompetencecenter, der skal hjælpe med at lave informationsmateriale til både patienter og sundhedspersonale om regionens tilbud, udvikle kurser og efteruddannelse og sikre vidensdeling og ensretning på tværs af de fire klinikker.

Annonce

Livsgnist og glæde

Poul-Erik Svendsen (S), formand for Sundhedsudvalget ser frem til, at regionens styrkede arbejde med senfølger efter kræft vil komme rigtig mange syddanskere til gode:

- Af de mange syddanskere, der gennemgår og overlever en kræftsygdom, ved vi, at flere vil blive påvirket psykisk eller fysisk i årene efter deres sygdom. Det kan påvirke deres selvopfattelse og livskvalitet markant, så vi skal gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dem med at få det bedre. Både ved at ansatte specialiseret personale, videreuddanne de nuværende medarbejdere og ved at blive bedre til at kommunikere om de mange tilbud, vi faktisk allerede har på området. På den måde håber jeg, at vi kan give dem livsgnisten og glæden ved livet tilbage igen.

Der er i alt bevilliget 6,3 mio. kr. fordelt på 5,5. mio. kr. til de fire klinikker og 800.000 kr. til det nye kompetencecenter.

Senfølgerne

De hyppigste senfølger, som patienterne selv angiver cirka 2.5 år efter kræftdiagnosen, er seksuelle problemer, træthed, manglende energi samt angst og bekymring for, at kræften vender tilbage.

Andre udbredte senfølger kan være problemer med vandladning, tarmfunktion, lymfødem (hævede arme og ben), nedsat muskelkraft, angst, søvnbesvær, hukommelses- og koncentrationsbesvær, manglende appetit, vægttab og synkebesvær.

Dertil kommer senfølger af mere social karakter, for eksempel arbejdsløshed, økonomiske problemer og ensomhed. Mange patienter oplever flere senfølger samtidig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Vejen til en normal hverdag: Her får du de to stik mod covid-19

Danmark

Overlæge: Jeg har aldrig set en så langvarigt kritisk syg patient på intensiv som Flemming

Annonce