Annonce
Sydjylland

Havet flyder med affald: Nu vil sønderjyske ildsjæle rydde op

Projektets medlemmer fra venstre: Peter Thias, Lars Karslen og Stephanie D. Libatique. Foto: Mikkel Hausted Hansen
Mængderne af affald i havet er et kæmpe problem, som kræver en ambitiøs løsning. Et nyt iværksætterprojekt i Sønderborg mener at have netop dette.

Sønderborg: Ifølge miljøorganisationen WWF ender 15 tons plastik i verdenshavene hvert minut. En gruppe ildsjæle fra Sønderborg vil nu bekæmpe plastikmængderne og redde verdenshavene. 42-årige Lars Karlsen fra Sønderborg er kaptajn for iværksætterprojektet Global Oceanic Recycling and Science (GORSCI) og vil sammen med sin besætning på to andre haventusiaster sejle kloden rundt og samle affald op.

- Idéen startede med, at jeg så nogle billeder fra strande i Asien, hvor der var skyllet en masse plastik op, og jeg har selv oplevet det ved Blåvand. For nyligt så jeg også billeder af en fisk, der havde en hel pakke pålæg i maven, fortæller Lars Karlsen, der til dagligt er skibsfører i Sønderborg.

Jakob Strand, seniorforsker på Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, vurderer, at vi bør kigge mod løsninger, da plastikproduktionen har sat kurs mod en firdobling inden 2050.

- Vi bør gøre noget nu, for når affaldet først er nedbrudt til mikroplastik, er det stort set umuligt at samle op igen, forklarer Jakob Strand. Yderligere uddyber han, at den langsomme nedbrydning betyder, at affaldet ophober sig i vandet.

Lars Karlsen, der har brugt meget af sit liv på havet, finder det ærgerligt, at naturen skal lide af, at mennesker ikke tænker over konsekvenserne ved havaffald.

- Det er en sørgelig situation, og det gør ondt på mig. Havet har været årsag til, at jeg har fået så mange oplevelser rundt omkring i verden. Jeg vil være med til at passe og pleje det ocean, som har været en stor del af mig og mit liv, fortæller han.

Annonce

Vi bør gøre noget nu, for når affaldet først er nedbrudt til mikroplastik, er det stort set umuligt at samle op igen.

Jakob Strand, seniorforsker, Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet

Erfarne vandhunde behøver ikke nye tricks

Seniorforsker Jakob Strand er overbevist om, at nye iværksætterprojekter kan være med til at bringe løsninger i havn.

- Iværksætterprojekter er med til at sætte fokus på problemet, og på den måde giver det også en bredere bevidsthed om, hvad man kan gøre, men også hvor udfordringerne er ved den her oprydning, forklarer han og tilføjer, at der skal nye ideer på banen for at bekæmpe det vedvarende tab af plastik til havet.

Lars Karlsen har dog ikke tænkt sig at udvikle nye dyre teknologier, men i stedet bruge afprøvede teknikker til at effektivisere indsamlingen af affaldet.

- Vi vil sende lydbølger igennem vandet, som skræmmer fiskene væk fra det affald, vi samler op i nettet. På denne måde håber vi ikke at samle fisk op i processen, forklarer Lars Karlsen.

Vi skal tænke over, hvad vi bruger havet til

Hvorvidt Lars Karlsens plan for affaldsoprydningen i havet vil virke, er et spørgsmål om skala.

- Hvis man fokuserer på et geografisk afgrænset nærmiljø såsom et havneområde eller søer, vil jeg mene, at mindre projekter kan vise sig at være effektive, vurderer Jakob Strand.

Lars Karlsen har høje ambitioner med projektet, men de første destinationer er ikke langt væk.

- Vi vil først og fremmest samle affald op fra havene i vores nærområde, men min drøm er, at vi får gjort projektet så stort, at vi kan sejle ud i verden. I løbet af tre til fem år har vi sejlet jorden rundt og har samtidigt spredt budskabet om, at havet ikke er en losseplads, fortæller Lars Karlsen.

I øjeblikket er mangel på økonomi den store udfordring for Lars Karlsens projekt. Før han kan lette anker, skal der først skaffes investorer til det omkostelige projekt. Når skattekisten er fundet, kommer der vind i sejlene.

Værd at vide om plastik i havet

1. I 2050 forventes 12 milliarder tons plastik at ende i naturen.

2. Omkring 1000 tons plastik havner hvert år på danske kyster.

3. Der går 150 år før en plastikpose er nedbrudt.

4. Når plastik ender i havet, nedbrydes det over tid i mindre stykker, og sådan skabes mikroplastik (plaststykker mindre end fem millimeter).

5. 100.000 havpattedyr og -skildpadder dør hvert år på grund af plastforurening.

Kilder: WWF.dk, ING.dk & GORSCI

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce