Annonce
Sport

Styrt tvinger Chris Froome til Tour de France-afbud

Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
Chris Froome styrtede onsdag i forbindelse med Critérium du Dauphiné og må melde afbud til Tour de France.

Den britiske cykelstjerne Chris Froome kommer ikke til start i dette års Tour de France.

Det er konsekvensen af et styrt onsdag forud for enkeltstartsetapen i Critérium du Dauphiné.

Det skriver nyhedsbureauet AFP med Team Ineos-holdchef Dave Brailsford som kilde.

Froome var i gang med forberedelserne til Tour de France, som han har vundet fire gange tidligere: i 2013, 2015, 2016 og 2017, men det bliver altså ikke til en femte triumf i år.

Onsdag styrtede han i det franske optaktsløb til Touren og blev fragtet til hospitalet.

Her viste det sig, at han har pådraget sig et alvorligt brud.

Brailsford tør under alle omstændigheder godt melde Froome ude af Tour de France.

- Det er helt sikkert, at han ikke kommer til at tage del i Touren. Han er i en meget, meget alvorlig tilstand, siger holdchefen.

Han tilføjer, at Froome havde svært ved at tale efter styrtet.

Froome fik først behandling i en ambulance, inden han blev fragtet til hospitalet i en helikopter.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce