Annonce
Sydjylland

Succes med søndagsaviser og abonnenter: Det går fremad i Jysk Fynske Medier

Administrerende direktør i Jysk Fynske Medier, Jesper Rosener, lagde ud med en præsentation for, hvordan det så ud i koncernen. Foto: Chresten Bergh
På den årlige generalforsamling i Den Sydvestjydske Venstrepresse blev der sat fokus på fremgang i Jysk Fynske Medier. Nye tiltag som udbredelsen af søndagsaviser i hele Jysk Fynske Medier og en stigning i abonnements-indtjeningen - også på JydskeVestkysten - har nemlig resulteret i fremgang.

Esbjerg: Aftenens første sangvalg var faldet på 'Se, det summer af sol over engen' af Holger Drachmann.

Og det summede til den årlige generalforsamling i Den Sydvestjydske Venstrepresse (DSVP). Det summede af stemmer, der vikledes sammen i virvaret af mennesker, og det summede af forventning til de præsentationer og resultater, der om et kort øjeblik ville fylde skærmene i loungen på Blue Water Arena i Esbjerg.

Den Sydvestjydske Venstrepresse ejer JydskeVestkystens udgiverrettigheder og 36 % af Jysk Fynske Medier (JFM). Anpartsejere fra hele Syd- og Sønderjylland var derfor mødt op onsdag aften for at høre, hvordan 2018 - og de første fire måneder af 2019 - var gået. Blandt talerne var direktør Peter Ringtved, DSVP, Jesper Rosener, administrerende direktør i Jysk Fynske Medier, Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør i Jysk Fynske Medier, og Mads Sandemann, chefredaktør på JydskeVestkysten og 17 ugeaviser.

Efter sangen åbnede Jesper Rosener for sin præsentation med en god nyhed om fremgang i Jysk Fynske Medier.

- Jeg vil sige, at vi har fået en glimrende start på 2019. Vi er reelt 4,5 millioner kroner foran budgettet efter årets første fire måneder, og det ser vi to grunde til. Den første er på abonnementer, hvor vi er foran på budget, hvilket er unikt for branchen. Den anden er vores radio, hvor vi uden tvivl er størst på lokal- og regionalområdet, sagde han.

- Men der er grå skyer på printområdet, der venter på os. Vi hører om større tab fra vores kollegaer på ugeavisområdet, og det er noget, vi skal tage alvorligt.

Annonce

Hvem er Den Sydvestjydske Venstrepresse?

Den Sydvestjydske Venstrepresse (DSVP) ejer i dag JydskeVestkystens udgiverrettigheder og 36 % af Jysk Fynske Medier. I 2017 kunne DSVP fejre 100-års jubilæum, efter et århundrede med opkøb af aviser og fusioner.

1917: DSVP oprettes som DSV og køber et bladhus i Kongensgade i Esbjerg. Det er en flok venstrefolk, der - med et ønske om at drive en bladvirksomhed - står bag.

1918: Den første Vestkysten-udgave bliver sendt på gaden.

1984-1986: Varde Ugeavis og Bramming Ugeavis bliver opkøbt af DSV.

1990: JydskeVestkysten kommer til gennem en fusion.

1991: Den første udgave af JydskeVestkysten bliver sendt på gaden.

1992- 2008: Flere ugeaviser og dagblade bliver opkøbt af DSV, herunder Ugeavisen Tønder og Kolding Folkeblad.

2010: DSV køber en ejendom i Jernbanegade 18 i Esbjerg og bliver til DSVP.

2013: DSVP køber Berlingske ud af Syddanske Medier og køber også fem Berlingske-ugeaviser.

2015: DSVP går med i fusionen mellem Jyske Medier og Fynske Medier, der bliver til Jysk Fynske Medier (JFM). JFM køber også Midtjyske Medier.

2017: DSVP fylder 100 år.

Succes med søndagsavisen

Med de grå skyer i mente blev præsentationen ledt videre til de udviklingstiltag, koncernen havde indført i løbet af året, og netop udvikling var et stort fokus igennem aftenens præsentationer.

- Udviklingen er nødvendig, hvis vi skal have et sted at stå i fremtiden, sagde Jesper Rosener.

Et udviklingstiltag, der blev fremhævet af Jesper Rosener og senere ansvarshavende chefredaktør i Jysk Fynske Medier, Peter Orry, var Projekt 365, der skulle sørge for, at alle dagblade i JFM-koncernen udkom alle ugens dage. Det betød, at der den 23. september 2018 for første gang nogensinde blev leveret søndagsaviser i hele JFM-koncernen.

Og ifølge Peter Orry havde Projekt 365 vist sig at være en succes. 74,6 procent af abonnenterne havde sagt ja til søndagsavisen, og der var kun budgetteret med et ja fra 60 procent.

- Det ser ud til, at vi allerede vil tjene penge på projektet i år, selvom vi havde budgetteret med et tab. Projekt 365 er det største publicistiske projekt på papir i Danmark i årtier, og det ser ud til, at vi allerede vil tjene penge på det i 2019, sagde han.

Projekt 365 fik derfor en stor del af æren for fremgangen i Jysk Fynske Medier.

Fremgang kunne chefredaktør Mads Sandemann også fortælle om på JydskeVestkysten, der i de første fire måneder af 2019 havde tjent en halv million kroner mere på abonnenter end i de første fire måneder af 2018. Især var der sket en stigning i digitale abonnenter.

- Papiravisen og det digitale går hånd i hånd. Selvom det digitale abonnement på grund af prisen ikke giver meget i det store billede, så er det vigtigt for os publicistisk, fordi vi på den måde når ud til et bredere publikum, sagde Mads Sandemann.

Den publicistiske fremtid

Et kig ud i fremtiden for JFM-koncernen bød blandt andet på en plan for Radio FM4, som Radio24syv sidder på lidt endnu. Jesper Rosener havde håbet på at kunne fortælle, hvor mange der havde budt på pladsen, men informationen var først tilgængelig torsdag. Forhåbningen var dog stadig, at Jysk Fynske Medier kan overtage pladsen og på den måde bære taleradioen videre.

- Det vil få en stemme fra vores område til at blive en større stemme i Danmark. Et talerør for provinsen. Det vil kunne få os ind i podcastuniverset, og ligesom Radio24syv er blevet større end Danmarks Radio på det område, så er det også vores ambition, sagde Jesper Rosener.

Efter de tre præsentationer tog direktør Peter Ringtved, DSVP, ordet for at fortælle om DSVPs årsrapport for 2018, der viste et underskud på 1,4 millioner kroner. Det var dog fuldt bevidst, fortalte han. DSVP havde nemlig afstået fra at modtage syv millioner kroner for udgiverrettigheder for JydskeVestkysten.

De syv millioner for udgiverrettigheder vil DSVP modtage igen i år.

Valg af medlemmer til repræsentantskabet

Til den årlige generalforsamling blev resultatet af medlemmer til repræsentantskabet således:

Esbjerg Kommune: Arne Paabøl Andersen blev siddende.

Esbjerg Kommune: Lars Boel blev siddende.

Varde Kommune: Anni Thomsen blev siddende.

Billund Kommune: Leif Krarup blev siddende.

Tønder Kommune: Jens Sandahl Sørensen blev siddende.

Sønderborg Kommune: Inger Plauborg stoppede, og Heidi Jørgensen blev valgt ind.

Aabenraa Kommune: Anders Jessen blev siddende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce