Annonce
Kolding

Droppet: Antallet af udeblivelser på sygehus styrtdykkede - men nu er forsøget lukket

Et forsøg med selvbooking af MR-scanninger fik antallet af udeblivelser til at styrtdykke, men patienten har krav på en tid tre dage efter en henvisning, så nu er forsøget lukket ned. - Vi kan da godt se, at vi er inde og gradbøje nogle ting. Men vores fokus har været på patienten, og det er også en fordel for skatteborgeren. Men vi skal selvfølgelig rette ind, siger Pica Ann Blackburn Andersen, der er ledende overradiograf på Røntgen og Scanning på Kolding Sygehus. Foto: Søren Gylling
Et forsøg med at nedbringe udeblivelser til MR-scanninger på Kolding Sygehus viste gode resultater. Men forsøget, hvor patienterne selv bookede deres tid, kom i karambolage med sundhedsloven. Så nu er forsøget sløjfet og udeblivelserne er steget igen. - Det er brandærgerligt, lyder det fra ledende overradiograf.

Kolding: Når patienten får en henvisning, skal der gå maksimalt tre dage, før vedkommende får en tid til en scanning.

Den regel står nu i vejen for et ellers succesfuldt projekt på Kolding Sygehus, der har nedbragt antallet af udeblivelser markant.

Forsøget med selvbooking af en MR-scanning, hvor det er op til patienten selv at finde tid i kalenderen, er således sløjfet igen på røntgen- og scanningsafdelingen på Kolding Sygehus.

Forsøget betød samtidig, at afdelingen ikke kunne leve op til garantien om, at patienten inden for 30 dage har en tid til udredning eller er i gang med behandlingen.

Forsøget med at patienterne selv bookede deres tid, efter de havde fået en henvisning, blev sat i søen i efteråret 2018 af Pica Ann Blackburn Andersen, der er ledende overradiograf på Røntgen og Scanning på Kolding Sygehus.

Hun konstaterede sidste år, at i løbet af en uge var der i gennemsnit 13 tider i løbet af 2017, hvor radiograferne stod klar, men uden at patienten dukkede op. Forsøget med selvbooking betød, at antallet af udeblivelser faldt til lidt over fire i snit om ugen. Nu er antallet fordoblet til cirka ti udeblivelser i foråret 2019 efter, at man er gået tilbage til den gamle metode.

- Vi kunne desværre se, at tallene for udeblivelser begyndte at stige ret hurtigt igen efter, vi gik tilbage til den gamle metode. Jeg synes, vi havde fundet en god metode til at involvere patienter og en god metode til at undgå spild. Vi har også brugt alle de andre redskaber som for eksempel SMS’er til at undgå udeblivelser. Så jeg synes, det er brandærgerligt, at det er nogle juridiske regler, der ikke følger med tiden, der skal forhindre, at det her fortsætter, siger Pica Ann Blackburn Andersen.

Annonce

- Vi kunne desværre se, at tallene for udeblivelser begyndte at stige ret hurtigt igen efter, vi gik tilbage til den gamle metode. Jeg synes, vi havde fundet en god metode til at involvere patienter og en god metode til at undgå spild.

Pica Ann Blackburn Andersen, der er ledende overradiograf på Røntgen og Scanning på Kolding Sygehus.

Vi retter ind

Omkring årsskiftet gjorde Regional Visitation i Region Syddanmark, der varetager patienternes rettigheder, opmærksom på problemet med, at patienten har krav på en konkret tid tre dage efter henvisningen.

I et forsøg på at holde fast i den nye metode skrev afdelingen ud til patienterne, at de skulle ringe inden for tre dage og booke en tid. Men det var ikke nok, for der er ingen garanti for, at patienten kontakter sygehuset - og samtidig skred behandlingsgaranti på 30 dage fra henvisningen.

- Vi kan da godt se, at vi er inde og gradbøje nogle ting. Men vores fokus har været på patienten, og det er også en fordel for skatteborgeren. Men vi skal selvfølgelig rette ind, siger Pica Ann Blackburn Andersen.

Kræver lovændring

Lige nu er afdelingen i dialog med Regional Visitation om at finde en løsning, der sikrer, at loven bliver overholdt. Afdelingsleder Mads Haugaard fra Regional Visitation understreger, at det er et meget "fornuftigt" forsøg, men patienten skal have en tid i det første brev, der bliver sendt, forklarer afdelingslederen.

- Lovgivningen er ret entydig på det område, og den er ret skrap. Men der er ingen tvivl om, at sygehuset har gjort det for at gøre tingene lettere for sygehuset og patienten. Men vi har været nødt til at påpege, at der er nogle udfordringer på det her område, siger Mads Haugaard, der vurderer, at lovgivningen skal ændres, hvis forsøget skal genoptages.

- Forsøget giver jo god mening, og derfor er det ærgerligt, at du ikke kan kombinere det praktiske og lovgivningsmæssige i det her tilfælde. Men der er nogle meget præcise og konkrete rettigheder for patienten på det her område. Hvis den her type forsøg for alvor skal komme ud at flyve, så skal man nok ind og kigge på, om lovgivningen levner muligheder for den her type fleksibilitet, siger Mads Haugaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sørgelig sag fik det rette udfald

Sagen er helt igennem sørgelig. Men det kunne ikke være anderledes. Naturligvis måtte den danske stat ikke lade et lille barn gå til grunde i en lejr i Syrien, efter såvel barnets somalisk-danske mor som faren tilsyneladende er blevet dræbt. Derfor er den 11 måneder gamle dreng nu blevet hentet til Danmark, hvor han forhåbentlig får en god fremtid sammen med sine slægtninge. Både drengens mor og far har haft tilknytning til Islamisk Stat. Sagen er den bedst tænkelige illustration af det idioti, disse fanatikere er besat af. Deltagelse i terror er i sig selv utilgivelig. Men det er komplet ubegribeligt, at forældre også er parate til at ofre deres eget barn for en tåbelig sag. Netop dette er jo konsekvensen af at medbringe børn eller sætte dem i verden i det helvede, Islamisk Stat lykkeligvis kun for en kort periode kunne etablere i Mellemøsten. Vi skal i sådanne sager være humane, men med kraftige forbehold. For den danske stat er der uanset farven på de pågældendes pas ingen grund til at gøre sig synderlige anstrengelser for at hente andre IS-terrorister til landet. Det gælder også for de pågældendes børn, med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Det var tilfældet for den lille dreng samt i en tidligere sag, hvor en hårdt kvæstet 13-årig dreng i juni blev evakueret fra en interneringslejr. Alternativet havde formentlig i begge tilfælde været børnenes død. Det må vi ikke medvirke til. Dansk Folkeparti lufter mistanken om, at det reelt ikke er muligt at kontrollere, hvorvidt den lille drengs forældre faktisk er afgået ved døden. I lyset af de kaotiske forhold i Syrien er denne skepsis begrundet. Men skulle for eksempel moren senere vise sig at være i live, bør det på ingen måde berettige hende til en fribillet retur til Danmark. Flere medier har bragt historier om tidligere IS-terrorister, der angiveligt bittert har fortrudt og nu vil retur til Danmark. Til dem er beskeden: Alle valg i livet har konsekvenser, og I er ikke velkomne.

Annonce