Annonce
Esbjerg

Successen buldrer derudaf for Vadehavscentret

Klaus Melbye og Susanne Andersen har stor succes i det svære år to efter åbningen af Vadehavscentret, men trods succesen er der stadig mange planer for Vadehavscentret og hele samarbejdet på Vadehavskysten. Foto: John Randeris

I det svære år to efter åbningen i februar 2017 går det bedre end nogensinde for Vadehavscentret. Porten til Vadehavet er foran det budgetterede besøgstal for 2018, stedet er udvalgt til at repræsentere Danmark ved verdensarvskonferencen, samarbejdet med lokalområdet blomstrer, og flere store projekter med blandt andet solceller er under udarbejdelse.

Vester Vedsted: Præcis klokken 9 fredag væltede det ind med skoleelever på Vadehavscentret.

To store turistbusser fyldte med glade børn i gummistøvler sivede ind i foyeren, hvorefter de i grupper fulgte med naturvejlederne ud i områdets fantastiske natur, der i samarbejde med Vadehavscentrets stråtækkede arkitektur har sat Vester Vedsted på både Danmarks- og verdenskortet.

Men to store turistbusser er blot en dråbe i det hav af gæster, der skyller ind over Porten til Vadehavet i september og oktober.

Alene i september har centret 230 guidede ture med grupper, mens oktober følger efter med 150.

- Vi har arkitektgrupper, der besøger os, og kommuner fra hele Danmark kommer herud og spørger os, hvordan vi arbejder med naturen hos os, siger Klaus Melbye, der leder Vadehavscentret sammen med souschef Susanne Andersen.

- Stadigt flere vælger at afholde konferencer hos os, og vi ser også en stigning i gymnasiegrupper. Fra Horsens sender de eksempelvis ti grupper herned på en uge, hvor de samtidig kommer med feedback på blandt andet vores udstillinger, så vi på den måde også udvikler os, siger Klaus Melbye og forklarer, hvordan besøg på Vadehavscentret medfører arbejde til lokalsamfundet, idet det eksempelvis er Vester Vedsted Vingaard, der står for maden på Vadehavscentret med større grupper.

Annonce

Ny bog om Vadehavscentret

1. oktober udkommer en ny bog om Vadehavscentret, skrevet af Kristoffer Lindhardt Weiss på forlaget Strandberg Publishing.

Bogen er den første i en bogserie på 10 bind om ny dansk arkitektur. Bøgerne vil præsentere nogle af de mest nytænkende projekter, dansk arkitektur kan byde pa netop nu, og hver bog vil udfolde et enkelt bygningsværk og portrætterer derigennem tegnestuen bag. I bogen fortæller arkitekt Dorte Mandrup om Vadehavscentret som et uhyre vellykket eksempel pa forankring af bygningen pa et særligt sted under hensyn til klima, geografi og stedets traditionelle byggeskik.

Ikke kun udstillingen trækker gæster til Vadehavscentret. Også det helt unikke stråtag er en attraktion i sig selv på centret, hvor man har haft endnu en fantastisk sæson, forklarer Klaus Melbye og Susanne Andersen. Foto: John Randeris

Oplevelses-økonomi

For Klaus Melbye og Susanne Andersen er det bedste ved centrets succes den afsmitning, det har på lokalområdet.

- Det er vi sindssygt glade for og stolte over. Jeg vil faktisk sige, at inden vi byggede det nye Vadehavscenter, da lavede vi oplevelser, mens vi idag laver oplevelsesøkonomi, fordi vi med de mange gæster giver kroner og ører tilbage til området, siger Klaus Melbye og vurderer, at man årligt sender omkring 50 mio. kr. ud i lokalområdet.

Hvor besøgtallet i åbningsåret 2017 lå på 116.000, kommer det i 2018 til at være omkring 90.000, hvilket vil være 13 pct. mere end budgetteret. Antallet af rundvisninger lå på 1050 i 2017, hvilket stiger til 1100 i år, og samarbejdet med blandt andet Fiskeri- og Søfartsmuseet og Tirpitz-museet har medført, at et sted som Hjerting Badehotel har fået en ny målgruppe, idet medlemmer af ÆldreSagen nu booker sig ind på det smukke hotel som følge af deres besøg på de tre museer.

- Vi er kommet ind på listen over top-attraktioner i Danmark, men det, der gør os mest stolte, er nok, at vi er gået fra at have seks ansatte til 16 ansatte og samlet set 25 på lønningslisten. Når parkeringspladsen kan være fuld på en ganske almindelig tirsdag, så er det vigtigt, at vi har et dygtigt personale, og vi har det bedste team nogensinde. Man kan se, at alle føler en stolthed over at arbejde her, for de tager virkelig fat, selv om der er pres på. At tage imod gæsterne med et smil, selv om der er mange mennesker, er bare guld værd for et sted som vores, siger Klaus Melbye.

110 skestorke

I næste uge drager Klaus Melbye og Susanne Andersen til Palermo for at repræsentere Danmark på en stor verdensarvskonference med attraktioner fra hele verden, mens man på det hjemlige plan også har gang i flere projekter.

- Vi har 3,6 km jordvarmerør i huset, men nu går vi igang med lægge solceller på taget, og det glæder mig meget, at vi dermed vil kunne dække 25-30 pct. af vores samlede energiforbrug. Samtidig har vi også et projekt til vintermånederne, for når vi har så mange gæster, så er det ikke nok med et lille cafékøkken, så det opgraderes til et produktionskøkken, siger Klaus Melbye, der også er i fuld gang med en ny kulturudstilling, hvortil man har fået flere fondsdonationer, og som forventes klar til påske.

Og tror man nu, at hverdagene går op i projekter, tal, budget og fremlægninger, så kan man tro om, for ved blot at tilbringe kort tid på centret ved man, hvad alting drejer sig om.

Natur. Og glæden ved formidlingen på vidderne lige uden for centrets store facadevinduer.

- Forleden så jeg 110 skestorke, der fouragerede. Det var et fantastisk syn, siger Klaus Melbye, mens naturvejlederne fortæller om en tur i Mandøbussen med en skoleklasse, hvor en havørn fløj lige ved siden af bussen, inden den blev afløst af en mosehornugle og en skarv med en stor fisk i næbbet.

Og så er det isfuglen, der bor under broen og de ynglende tårnfalke og de islandske ryler, der i flokke på hundredetusindevis beboer Vadehavet i disse uger.

Altsammen noget, der ifølge Klaus Melbye lige præcis viser, hvad Vadehavets verdensarv går ud på.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce