Annonce
forside

Sund fornuft og god moral

Læserbrev: Disruption i kommunalbestyrelsen og forvaltningen.

Efter et års arbejde i kommunalbestyrelsen, er det stadig lige "spændende," især de tilbagevendende forsøg på "disruption". (Disruption = det tidligere "nye sort," som for længst er gledet ud i mørket).

Nogle taler og skriver med flere tunger, og forsøger at disrupte alt og alle. Aktion Disruption i Tønder Kommune er slået grueligt fejl.

Kræfter tilsidesætter værdier som redelighed, respekt, troværdighed, tillid, samarbejde og troskab - også når vi taler om ledelse, selvledelse og ansvar.

Luskeri, manipulation og uredelighed er ikke egenskaber, der fremmer samfundets vækst og udvikling - heller ikke inden for bosætning.

Rygterne render som en løbeild i kommunalbestyrelser og forvaltninger - hurtigere end over broerne til private virksomheders direktørgange.

Hovmod står for fald - Kan ikke vente til tæppefald, det bliver så godt.

Hvilket menneskesyn bestemmer vores måde at tilgå udfordringer og opgaver på?

Skal egocentriske, behovsstyrede, selvpromoverende og narcissistiske egenskaber have plads i forreste række? Skal de som konspirerer, og ikke tror sig afsløret, have magten? Eller er det sund fornuft og god moral, der vinder kapløbet?

Mulighed for indflydelse har vi, når vi viser vilje og evne til at bidrage til den demokratiske proces.

Det fordrer naturligvis en positiv indstilling, veludviklede sociale kompetencer, gode og præcise formuleringer, gode samarbejdsevner, vilje til at tage ansvar og et realistisk selvbillede. Er disse kompetencer svage, er det svært at blive en del af fællesskabet.

Konservative opfordrer til fælles fodslag.

Vi skal anstrenge os for at opbygge et bedre, mere inspirerende og resultatgivende samarbejde og samspil mellem borgere, politikere og forvaltning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce