Annonce
Tønder

Sund livsstil: Liva skal give folk blod på tanden

Gitte Vejrup Sørensen fra Vester Gasse er en af de borgere, der har været tilknyttet projektet - og med succes. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
En sundere livsstil for borgerne og en forbedring af Tønder Kommunens sundhedsprofil. Det er de mål, som et nyt sundhedsinitiativ, der blandt andet indbefatter en app, skal hjælpe med til at nå.
Annonce

Tønder: En app på telefonen og en personlig vejleder i indbakken.

Det er ingredienserne i et sundhedsinitiativ med navnet Liva, som Tønder Kommune satte i søen for et halvt år siden med et ønske om at forbedre kommunens sundhedsprofil.

- I sundhedsprofilen fokuserer vi på fire områder. Rygning, mental sundhed, fysisk aktivitet og kost/overvægt. Det er i det perspektiv, at man skal se initiativet, der primært er målrettet de borgere, der gerne vil have hjælp til at leve lidt sundere og måske tabe sig nogle kilo, forklarer projektleder for Liva-projektet, Winnie Lorenzen.

Nu begynder de første resultater at kunne ses - og vejes - på de personer, der har været med i initiativet siden starten.

Liva

Liva er et sundhedsinitiativ, der blev sat i søen i sommeren 2019, og som løber foreløbigt 2 1/2 år.

Projektet omfatter vejledning af en personlig vejleder, en skræddersyet livsstilsplan, løbende vejledning og adgang til grupper, hvor man kan dele erfaringer.

Deltagerne er tilknyttet initiativet et halvt år, hvorefter der aftales en udslusning af projektet.

Initiativet er målrettet mennesker med et BMI over 27, eller mennesker, som har - eller har risiko for at få - hjerte/kar-sygdomme eller diabetes.

Man kan få mere information om projektet på www.liva-app.dk/toender

Det er gratis at deltage i projektet.

Annonce

En fast følgesvend

- Tanken er, at man tilmelder sig projektet, hvorefter man får adgang til appen Liva. Som opstart får man en samtale med sin personlige vejleder, hvor man under samtalen finder frem til de konkrete mål, som man vil forsøge at leve op til hver dag. Det kan for eksempel være, at man vil gå 10.000 skridt om dagen, at man vil spise grønsager, eller at man vil motionere en halv time. Samtidig får man i løbet af samtalen vejledning til appen, hvor den enkelte kan indtaste målene, forklarer Winnie Lorenzen videre.

Appen bliver en fast følgesvend, hvor man dagligt følger op på sine mål, og hvor man kan skrive eller sende videobeskeder til sin personlige vejleder.

- Vi vejledere følger op på alle deltagerne én gang om ugen de første otte uger. De næste fire måneder følger vi op hver fjortende dag, og ved opfølgningerne reagerer vi på de konkrete udfordringer, den enkelte møder undervejs. Hvis der for eksempel er én, der har svært ved at få spist nok grønsager, så kan jeg finde på at sende nogle lækre opskrifter med grønsager. I det hele taget målretter vi vejledningen til den enkeltes behov og udfordringer, siger Winnie Lorenzen.

Annonce

Helt skræddersyet

Idéen er, at appen skal fungerer som en fast følgesvend og en slags dagbog for deltagerne.

- Hvis man er ærlig og bruger appen dagligt, så bliver det et fuldstændigt skræddersyet forløb for hver enkelt deltager. Der er en vejleder, der følger op på hver enkelt hver uge. Det er et rigtig godt tilbud, som vi håber kan motivere deltagerne til at få - og holde fast i - en sundere livsstil, supplerer Elise Barsøe Jessen, der er projektmedarbejder på Liva.

Annonce

Åbent tilbud

Liva-projektet er i første omgang sat til at løbe frem til udgangen af 2021, og den foreløbige målsætning lyder på, at omkring 300 borgere skal være tilknyttet projektet i november 2020.

Liva er primært målrettet borgere, der døjer med overvægt, eller som har - eller har risiko for at få - hjerte/kar-sygdomme eller diabetes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Kritisk corona-udvikling: Smitten stiger stadig i Kolding og Esbjerg

Danmark

På kanten af kaninhullet

Varde

Birgit fulgte sin mand i døden

Annonce