Annonce
Læserbrev

Sundheden for mennesker med cerebral parese skal have større fokus

Læserbrev: Kvinder med cerebral parese (spastisk lammelse) deltager væsentligt mindre i screeningsundersøgelserne for livmoderhalskræft end kvinder uden cerebral parese. Det er dybt alvorligt, når vi ved, at knap halvdelen af alle tilfælde af livmorhalskræft opstår hos kvinder, der ikke er blevet screenet.

CP Danmark ønsker større fokus på sundheden og helbredet for mennesker med cerebral parese. Det skal blandt andet ske ved at sikre, at kvinder med cerebral parese får nemmere og lige adgang til alle de forebyggende screeningsprogrammer, at mennesker i botilbud, der typisk slås med store helbredsproblemer, får et årligt sundhedstjek, og at der generelt bliver skabt et bedre tilbud fra sundhedsvæsenet til voksne med cerebral parese, når de går fra børne- til voksenområdet.

I dag mister man den automatiske tilknytning til sygehusvæsenet, når man bliver 18 år. Konsekvenserne af den manglende opfølgning er, at voksne med cerebral parese kæmper med for sen indgriben overfor helbredsproblemer, ubehandlede senfølger og helbredsproblemer, som fejlagtigt tilskrives ens diagnose.

Det er ikke rimeligt, at mennesker med cerebral parese både skal kæmpe med deres diagnose og med manglende tilbud fra sundhedsvæsenet. Der er behov for en samlet plan for at sikre, at sundheden for mennesker med handicap tages lige så alvorligt som alle andres sundhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce