Annonce
Indland

Økonomer peger på enorm regning per reddet liv i Danmark

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Det er dyrt for det danske samfund at redde menneskeliv som følge af coronavirusset, siger sundhedsøkonomer.

Udbruddet af coronavirus har ført til en lang række restriktioner og en historisk nedlukning af store dele af Danmark. Formålet er klart: Spredningen af coronavirus skal begrænses så meget som muligt.

Men hvor går grænsen for, hvor mange midler samfundet skal bruge på at beskytte danskerne mod smitte?

Det er noget nær umuligt at give et klart svar, lyder det fra flere fagfolk i Kristeligt Dagblad. Men faktum er, at det kan blive meget dyrt at redde menneskeliv under coronakrisen.

- Ud fra en kølig kalkulation er det godt nok nogle dyre liv, konstaterer Kjeld Møller Pedersen, der er professor og sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, til Kristeligt Dagblad.

Det er dog ifølge professor ved Det Nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd (Vive) Jakob Kjellberg ikke pengene i sig selv, der bør bekymre.

Det bekymrende er, at de milliarder af kroner, som det koster samfundet at begrænse coronasmitten, kunne være brugt på fremtidige investeringer i eksempelvis sundhedsvæsnet.

- Man skal være opmærksom på, at når man bruger ressourcer i dag for at begrænse smittespredning og redde liv, er det ressourcer, vi ikke har fremadrettet, siger Jakob Kjellberg til Ritzau.

- Det er hele tiden en afvejning af, om man bruger for meget eller for lidt nu i forhold til fremtiden.

Han fortæller, at det endnu ikke er muligt at sætte en konkret pris på, hvor meget hvert menneskeliv, man redder under coronaepidemien, koster.

- Vi har ikke nok viden om, hvor alvorlig coronaepidemien bliver, og hvor effektfulde vores strategier er.

Når man som i Danmark har valgt en strategi om at lukke store dele samfundet ned - herunder skoler, institutioner og hele forlystelseslivet - sker det uden klart at vide, hvad der virker, fortæller økonomen.

- Man vælger sin strategi under en stor usikkerhed, og vi er nok også meget drevet af frygt for, hvad situationen kan udvikle sig til, siger Jakob Kjellberg.

Ifølge Sundhedsstyrelsens risikovurdering og strategi for en epidemi med coronavirus i Danmark ventes knap 600.000 danskere at blive smittet i løbet af en epidemi på tre måneder.

11.200 vil have behov for indlæggelse, og 1680-5600 vil kunne dø.

Det er ældre over 80 år og personer med en underliggende sygdom, der i særlig risiko for at dø efter smitte med coronavirus.

/ritzau/

Link til citeret artikel fra Kristeligt Dagblad
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce