Annonce
Billund

Sundheds- og lægehus kan være på vej i Grindsted

Det nye sundheds- og lægehus kan blive etableret i tilknytning til sygehuset i Grindsted. Der er dog ingen konkrete planer om placering endnu. Arkivfoto
Region Syddanmark har søgt statslig pulje om 14,7 mio. kroner til et nyt sundheds- og lægehus i Grindsted

Grindsted: Jordemoderkonsultation, blodprøvetagning, praktiserende læger og speciallæger. Sundhedshuse med regionale, kommunale og private tilbud er siden 2011 skudt op rundt omkring i Region Syddanmark. Og nu kan flere sundhedshuse være på vej - heraf et i Grindsted, hvor lægemangelen presser sig på.

Region Syddanmark har søgt 14,7 millioner kroner fra en pulje på godt 207 millioner kroner, som Sundheds- og ældreministeriet stillede til rådighed i januar 2019. Pengene skal bruges på at etablere et sundheds- og lægehus med op til fem læger, og det skal ligge i Grindsted.

Flere læger har ifølge Region Syddanmark tilkendegivet interesse for at blive knyttet til sådan et lægehus.

Annonce
Lægedækningen i Grindsted er udfordret, og vi tror, at bedre fysiske rammer vil gøre det lettere at rekruttere læger til byen.

Bo Libergren

Intet konkret om sted

Der er endnu intet konkret om, hvor et nyt sundheds- og lægehus kan bygges i Grindsted, så projektet først forventes at kunne igangsættes i 2020 og være klar til indflytning sidst på året.

- Der er ikke noget konkret projekt endnu, men vi vil gerne holde alle muligheder åbne. Lægedækningen i Grindsted er udfordret, og vi tror, at bedre fysiske rammer vil gøre det lettere at rekruttere læger til byen. Vi ved jo, at mange yngre læger foretrækker at være et sted, hvor der er flere læger, siger Bo Libergren (V), formand for udvalget for det nære sundhedsvæsen.

Region Syddanmark har søgt om 14.696.000 kroner og forventer selv at skyde fem mio. kroner i projektet, som skal godkendes endeligt i regionsrådet den 29. april.

Nær sundhed

Region Syddanmark har sendt i alt ni ansøgninger, som ifølge Bo Libergren understøtter både regionens og regeringens ambitioner for det nære sundhedsvæsen:

- Regeringen vil med den nye sundhedsreform gerne styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, men jeg kan berolige dem med, at vi allerede er i fuld gang i regionerne. I Region Syddanmark har vi på nuværende tidspunkt 12 sundhedshuse, og med midlerne fra ministeriet kan vi måske komme op på endnu flere, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce