Annonce
Danmark

Sundhedsansatte afsløret i at snage i patienters medicinforbrug: 50 sager sendt til politiet

Det Fælles Medicinkort indeholder personfølsomme oplysninger om borgeres medicinforbrug og vaccinationer. Derfor tager Sundhedsdatastyrelsen det også alvorligt, når det opdages, at der laves uberettigede opslag i medicinkortet. Foto: Morten Dueholm/Scanpix
Sundhedsdatastyrelsen har de seneste fem år sendt 50 sager om uberettigede opslag i patienters medicinkort videre til politiet. Antallet har dog været kraftigt faldende de seneste år. I år er der endnu ikke sendt sager videre til politiet.

Datasikkerhed: Flere sundhedsansatte er de seneste fem år gået på digitalt rov i oplysninger om patienters medicinforbrug.

En aktindsigt fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at 50 sager om uberettigede opslag i borgeres medicinforbrug er sendt videre til politiet i årene 2014-2018. Opslagene er sket i det Fælles Medicinkort, som giver sundhedspersonale adgang til oplysninger om borgeres medicin og vaccinationer.

Når Sundhedsdatastyrelsen i sine løbende stikprøver via overvågning af it-systemet eller på baggrund af henvendelser fra borgere kan se, at ansatte i sundhedsvæsenet har været inde og kigge i medicinkort, som de umiddelbart ikke burde have nogen grund til at slå op i, undersøges det, om der er en gyldig årsag til opslaget, eller der blot er sket en fejl. Er der ikke en god forklaring på opslaget, sendes sagen videre til politiet.

- De uberettigede opslag sker typisk i sager, hvor der er en personlig relation mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle. Det er næsten altid en ulykkelig historie, hvor en sundhedsansat er uvenner med sin ekskæreste og slår op for at finde snavs på vedkommende. Vi har også en enkelt sag, hvor en læge udskriver en recept, som lægen så selv har indløst, så lægen selv kan få adgang til medicinen, siger Anders Brahm, afdelingschef i Sundhedsdatastyrelsen.

Annonce

Sagen kort

  • Avisen Danmark afslørede i lørdagsavisen, hvordan adskillige ansatte i sundhedsvæsenet laver mistænkelige opslag i patientjournaler og sundhedsjournalen. Kun få laver så uberettigede opslag, at de bliver afskediget.
  • Regionerne har ikke noget overblik over, hvor mange af sagerne der fører til afskedigelser eller politianmeldelser.
  • I dag ser vi så på patienternes datasikkerhed i det Fælles Medicinkort. Medicinkortet blev indført i 2011 og giver sundhedspersonale adgang til oplysninger om borgeres medicin og vaccinationer. Systemet skal modvirke fejlmedicinering og drives af Sundhedsdatastyrelsen.
  • Sundhedsansatte har udover medicinkortet adgang til regionernes egne elektroniske patientjournaler og sundhedsjournalen, som regionerne driver i fællesskab gennem sundhed.dk
  • På sundhed.dk kan borgere selv se, hvem der har haft adgang til deres sundhedsoplysninger. Her kan man også se, hvem der har slået oplysninger op i medicinkortet
  • I mandagsavisen fortæller vi historien om en kvinde, der i flere år ikke turde gå til lægen, efter en sundhedsansat snagede i hendes sundhedsoplysninger.

Burde vide bedre

Tallene viser dog også, at problemet ser ud til at være drastisk faldende. I 2017 og 2018 blev der således blot sendt i alt fem sager videre til politiet, og i år er der endnu ikke anmeldt nogen sager. I 2015 og 2016 var det tilsvarende tal 40 sager. Anders Brahm mener, at det eksplosive fald i antallet af politianmeldelser hænger sammen med, at sundhedspersonale er blevet klogere på, hvilke patientoplysninger man må tilgå.

- Jeg tror, at det høje antal anmeldelser i 2015 og 2016 skyldes, at det fælles medicinkort var ret nyt, og man har skullet vænne sig til det. Vi kan tydeligt se, at man i regionerne siden har gjort en stor indsats for at informere om, hvad man må og ikke må. Ikke bare for medicinsystemet, men for alle systemer, siger Anders Brahm.

- Men ved sundhedspersonale i forvejen ikke, at de ansatte ikke må snage i andres medicinforbrug?

- Det burde man i hvert fald vide, og det viser de nyeste tal jo også. Men det kan være, at man i starten har undervurderet, hvor fintmasket kontrollen er. Og så klapper fælden, siger han.

Gør ondt, når det klapper

Sundhedsdatastyrelsen kontrollerer ikke manuelt alle 500 millioner opslag, der årligt laves i det fælles medicinkort, men bruger computere til at analysere, om opslaget ser ud til at være i orden, eller det skal undersøges nærmere. Derfor kan Anders Brahm heller ikke vide, om sundhedsansatte snager i patienters medicinforbrug, uden at styrelsen opdager det.

- Vi gør alt, hvad der er muligt, for at tjekke alle opslag, og vi kan se, at vi har en meget høj præcision. Så jeg ville ikke turde gøre det. Det er ikke bare sådan et mildt rap over fingrene, man får, hvis man bliver opdaget. Det gør ondt, når det klapper, siger han.

Opdager Sundhedsdatastyrelsen uberettigede opslag, politianmeldes det, og vedkommendes arbejdsplads bliver orienteret. Da det herefter er en personalesag, ved styrelsen ikke, hvilke ansættelsesmæssige konsekvenser episoderne har fået de pågældende sundhedsansatte.

Sundhedsdatastyrelsen har kun data om politiets afgørelse i 16 af de anmeldte sager. Ni er endt med en bøde, mens syv er endt uden på grund af blandt andet forældelse eller manglende grundlag for at indlede en efterforskning. Styrelsen oplyser, at den typiske straframme på uberettigede opslag er på 1000-5000 kroner og i særlige tilfælde op til 10.000 kroner.

50 for meget

Hos organisationen Danske Patienter vil man ikke forholde sig til tallene, før der ligger et klart overblik over, hvor mange der er blevet dømt for uberettiget at slå op i Fælles Medicinkort.

- Men 50 politianmeldelser er selvfølgelig 50 for meget. Det kan lyde af rigtig mange, men man skal også huske på, at det er ud af rigtig mange opslag. Det kan også være et udtryk for, at tilsynet virker og reagerer hurtigt. Så man kan ikke sige, at 50 politianmeldelser er det samme, som at det er et stort problem, siger direktør Morten Freil.

Han glæder sig over, at antallet af anmeldelser falder, og mener, at det hænger sammen med, at sundhedsansatte er blevet klogere på, hvad de må og ikke må i forhold til patienternes data. Samme melding møder man hos Danske Regioners næstformand, Ulla Astman (S).

- Men jeg synes da, det er bekymrende, at det er nødvendigt at lave politianmeldelser. Det skal tages alvorligt. Og det skal vi tage med videre i forhold til at undgå, at der laves sådan nogle uberettigede opslag, siger hun

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce