Annonce
Sønderborg

Sundhedschef efter voldsom smittestigning: - Det kan skyldes tekniske problemer

Gellerts Gård havde onsdag besøg af en af Region Syddanmarks testbiler, hvor alle medarbejdere og beboere blev testet. Testresultaterne forventes i løbet af de næste dage Arkivfoto: Morten Stricker
Cornonasmitten fortsætter med at stige. De seneste syv dage er 38 i Sønderborg Kommune konstateret smittet med covid-19. Tirsdag var tallet 25. Sundhedschefen peger på tekniske problemer.
Annonce

Sønderborg Kommune: Onsdag fortsætter smitten med at stige i Sønderborg Kommune. Nu er 38 konstateret smittet med coronavirus de seneste syv dage, mens det tirsdag var 25.

- Jeg har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor det er steget så meget. Jeg tror, at det har noget at gøre med den tekniske fejl, der var tidligere på ugen, og at der er et efterslæb. Det ændrer dog ikke på, at smitten stiger i Sønderborg Kommune, siger sundhedschef i Sønderborg Kommune, Michael Skriver Hansen.

Inicidensen, antallet af hvor mange smittede der er per 100.000 indbyggere, er også steget. Den er onsdag på 51,3 mod 33,7 tirsdag.

Når smittetallet per 100.000 indbyggere kommer over 20, betyder det, at Sønderborg Kommune dagligt skal have en dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvilke initiativer der kan igangsættes for at mindske smittespredningen.

- Det er stadig inddæmning og smitteopsporing, som vi har fokus på. Hvor vi tidligere kunne pege det tilbage på en enkeltstående begivenhed, ser vi nu en masse små tilfælde rundt om i kommunen, men det vi hører fra Styrelsen for Patientsikkerhed, er ikke at vi skal indføre besøgsrestriktioner på for eksempel plejehjem, siger Michael Skriver Hansen.

Annonce

Gellerts Gård

Tirsdag var der en medarbejder på Gellerts Gård, som blev testet positiv for covid-19, og i den forbindelse fandt man fem nære kontakter blandt medarbejderne, mens der ikke er nogle nære kontakter blandt beboerne på Gellerts Gård.

- Alle fem nære kontakter er kollegaer, der har delt samme kontor. Der er ingen borgere som nære kontakter, da medarbejderne har brugt værnemidler, når de har været sammen med borgerne, fortæller områdeleder Kirsten Patsche, der tilføjer, at alle nære kontakter er sendt hjem til testforløb for smitte med Covid-19.

Onsdag var der samtidig en af Region Syddanmarks testenheder, som var forbi Gellerts Gård, så medarbejdere og beboere kunne blive testet.

- Det er gået godt, og alle er blevet testet. Nu vil vi de næste dage holde øje med, om der er nogen udvikling i smitten på Gellerts Gård, siger sundhedschefen.


Jeg har ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor det er steget så meget. Jeg tror, at det har noget at gøre med den tekniske fejl, der var tidligere på ugen, og at der er et efterslæb.

Michael Skriver Hansen, sundhedschef i Sønderborg Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Gratis julekoncert i Folding Kirke

Annonce