Annonce
Livsstil For abonnenter

Sundhedsekspert Michelle Kristensen var presset: Jeg var meget tæt på at miste min virksomhed

For et år siden var Michelle Kristensen blevet inderligt træt af at lire de sædvanlige "Sådan kommer du i gang med..."-sundhedssætninger af, at hun var kommet helt i tvivl om, hvorvidt hun orkede at fortsætte i branchen. Hun kunne svare på spørgsmålene i søvne og var træt af at høre på sig selv. Derfor voksede den fiktive person "Store Sonja" frem fra tasterne, og Michelle Kristensen oplevede, hvordan hun bedre kunne ramme læserne med fiktion. Til at begynde med var det, havde hun ikke tænkt det som en bog, men da hendes veninde, krimiforfatter Sara Blædel, læste det, udviklede det sig. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Hun har arbejdet 100 timer om ugen år efter år, bedt lægen om sovepiller, grædt hele vejen til og fra sine foredrag og alligevel været verdensmester i at fyre et begejstret fjæs på i en fart. Sidste sommer var hun tæt på helt at miste sin virksomhed og stoppe i den branche, hun altid har følt sig en lille smule forkert i, men så begyndte hun at skrive om Store Sonja og stole på sin mavefornemmelse. Nu har sundhedsekspert Michelle Kristensen mere succes end nogensinde og er aktuel med sin syvende bog, der for første gang blander fakta og fiktion.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce