Annonce
Danmark

Sundhedsminister vil redde landapoteker fra lukning

Apotekerne uden for de større byer må skære i personalet, hvilket går ud over rådgivningen, og det kan være fatalt, advarer apoteker Lars Walmar. En række apoteker på landet er ligefrem truede på deres eksistensgrundlag. Arkivfoto: Jysk Fynske Medier
Apotekerne på landet er truet af lukning, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) lægger nu op til en omfordeling, så apoteker i centre og større byer skal hjælpe de pressede landapoteker.

Apoteker: To ud af tre apoteker i landområderne overvejer at give op og aflevere bevillingen til at handle medicin før tid som resultat af de økonomiske rammer. Det viser en ny analyse fra Danmarks Apotekerforening, som også peger på, at 35 landapoteker allerede er truet af lukning ifølge beregninger fra Copenhagen Economics.

Det er en udfordring, som Danmarks Apotekerforening længe har forsøgt at gøre opmærksom på:

- Det er et særlig stort problem for apoteker i landområderne, at de risikerer at måtte dreje nøglen, hvis deres indtjening på medicin bliver ved med at falde, siger Anne Kahns, der er formand for Danmarks Apotekerforening og presser på for en ny aftale med Sundhedsministeriet om afregning for salg af medicin.

- Landapotekerne kører ud over kanten, hvis ikke vi gør noget, og det går ud over de forkerte, når et apotek på landet må lukke. Det er typisk de ældre patienter med flere kroniske lidelser, der bor på landet, og de har om nogen brug for let adgang til medicin og for den grundige rådgivning, det lokale apotek tilbyder, siger Anne Kahns.

Hun forhandler i dag med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om en løsning, og ministeren ved godt, hvilken vej, han vil:

- Den problemstilling anerkender jeg fuldt ud, og den er meget geografisk betinget. Byapotekerne har helt klart den største overskudsgrad, mens landapotekterne gisper efter vejret. Derfor er vores udspil i forhandlingerne, at vi laver en omfordeling fra byapotekerne til landapotekerne, og det er vi fast besluttede på i regeringen, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Ministeren vil ikke gå for meget i detaljer midt i et forhandlingsforløb med apotekerne.

- Kan man kalde det en slags Robin Hood-model?

- Ja det kan man sige. Indtil videre har apotekerne ikke været så glade for det, for de vil også gerne have nogle flere penge ud af det, siger Heunicke.

Der er tale om en slags førstehjælp, som skal sikre de nødlidende landapoteker, indtil der kan skabes en langvarig solid model for, hvordan apotekerne skal aflønnes af staten, siger ministeren.

Annonce
- Det er et særlig stort problem for apoteker i landområderne, at de risikerer at måtte dreje nøglen, hvis deres indtjening på medicin bliver ved med at falde, siger Anne Kahns, formand for Danmarks Apotekerforening. Foto: Christer Holte

Creme og neglesakse

De dystre udsigter for apoteker i de tyndt befolkede områder er skyggesiden af en succeshistorie, som har har givet danskerne flere apoteker og kortere ventetid ved skranken. Siden apotekerne fik friere rammer i 2015, er der åbnet 183 nye apoteker i hele landet.

Mange apotekere har fået en god forretning ud af at fyre op under salget af cremer, neglesakse og andre plejeprodukter. Men hver gang apotekerne samlet set sælger flere plejeprodukter, sætter staten betalingen ned for apotekernes håndtering af medicin. I 2015 fik apotekeren knap 11 kroner for at håndtere en pakke medicin, mens de i dag får det halve - knap 5,50 kroner - og det rammer især apoteker i landområder, hvor der ikke kan sælges så store mængder af andre produkter.

Eller som apoteker Lars Walmar formulerer det:

- Hver gang en kunde køber en dyr solcreme på et apotek i København, går det ud over min avance i Mariager, siger apoteker Lars Walmar.

Han er en typisk landapoteker med hovedapotek i Hadsund, filialer i Mariager og Terndrup og en stribe håndkøbsudsalg. Oveni det sælger han også medicin til plejehjem og institutioner.

Spørger man Walmar, er det ikke kun 35 apoteker, der risikerer at måtte lukke, hvis ikke der laves en aftale, som sikrer apotekerne i yderområderne, hvilket der nu altså er vilje til i regeringen.

Sundhed på landet

I Landdistrikternes Fællesråd har man også været dybt bekymret for konsekvenserne, hvis ikke der findes en løsning, så der stadig kan drives apoteker med en fornuftig økonomi uden for de større byer:

- Vi er bekymrede. Det er helt afgørende, at borgere har lige adgang til sundhed i hele landet, hvis vi fortsat skal sikre vækst og udvikling i landdistrikterne. Nærhed til et apotek og til rådgivning om medicin er en kerneværdi for et lokalsamfund, siger formand Steffen Damsgaard og peger på, at apotekerne også er en vigtig arbejdsplads med højt uddannede medarbejdere i et lille samfund.

Med den Robin Hood-model, som regeringen nu lægger op til, skal sikringen af landapotekerne ikke koste samfundet noget. Pengene skal hentes ved en omfordeling fra apotekerne med de største overskud.

- Det forslag, jeg kommer med, er udgiftsneutralt for samfundet og for forbrugerne, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Apotekerforeningens formand, Anne Kahns, har også givet udtryk for, at hun har en model med til forhandlingerne med sundhedsministeren, som er udgiftsneutral for det offentlige. Avisen kunne dog ikke nå at forelægge hende de nye Robin Hood-udmeldinger fra sundhedsministeren i går.

De to sidder over for hinanden ved forhandlingsbordet i dag torsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce