Annonce
Indland

Sundhedsplejersken Sigrid Riise er død

Jakob Boserup/Ritzau Scanpix
Sundhedsplejersken Sigrid Riise blev et kendt navn ved at give gode råd om børneopdragelse i radioen.

Tidligere sundhedsplejerske, sygeplejerske, forfatter og foredragsholder Sigrid Riise er død, 86 år.

Det skriver Politiken.

Sigrid Riise blev for alvor kendt i offentligheden, da hun som sundhedsplejerske gav gode råd om børneopdragelse og børns trivsel.

Hun havde i flere år en fast ugentlig klumme i Berlingske.

I over 15 år, fra 1992 til 2007, var hun fast rådgiver i spørgeprogrammet "Far, mor og børn", som siden blev omdøbt til "Børnetimen - for voksne". Programmet blev sendt på Danmarks Radios P4.

Sigrid Riise blev uddannet sygeplejerske i 1955 og som sundhedsplejerske i 1961.

Fra 1961 arbejdede hun som sundhedsplejerske frem til 1999, hvor hun fratrådte som ledende sundhedsplejerske i Gentofte Kommune.

Hun har desuden været en efterspurgt foredragsholder og skrevet en række bøger om børn og børneopdragelse.

"Børneliv - Forældreliv - Forældreliv", "100 gode råd om børneopdragelse" og "Sigrid Riises bedste råd om børneopdragelse" er nogle af de bøger, Sigrid Riise har skrevet og udgivet gennem hendes levetid.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce