Annonce
Indland

Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination af alle voksne

Sundhedsstyrelsen anbefaler alle over 18 år at blive revaccineret mod covid-19. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix
Seks måneder efter andet stik bør alle voksne få tilbud om revaccination, anbefaler Sundhedsstyrelsen.

Alle over 18 år anbefales at blive tilbudt revaccination mod covid-19.

Det oplyser Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Anbefalingen kommer, efter at særligt sårbare og ældre i noget tid allerede er blevet tilbudt revaccination. Det kendes også som det tredje vaccinationsstik.

Annonce

Tilbuddet om revaccination henvender sig til de personer, som har fået to stik med vaccine og derved er færdigvaccinerede mod covid-19.

Indtil videre har de færdigvaccinerede, som har fået tilbud om revaccination, skullet vente seks måneder efter andet stik, før de har fået tilbudt det tredje.

- Sundhedsstyrelsen anbefaler, at princippet om revaccination seks måneder efter færdigvaccination videreføres, så alle voksne over 18 år får tilbud om et tredje stik mod covid-19, lyder det i pressemeddelelsen.

Med Sundhedsstyrelsens anbefaling vil alle over 18 år nu blive inviteret til et tredje stik seks måneder efter andet stik. Invitationen vil komme som besked i e-Boks eller med brev.

Link til pressemeddelelse

Herefter skal der bookes tid på vacciner.dk. Det er også muligt at ringe til den regionale hotline og booke tid.

Når det så bliver ens tid, så møder man op og får det tredje stik.

Indtil videre er mere end 650.000 borgere i Danmark revaccineret. Det svarer til 11,2 procent af den samlede befolkning.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er sikkert at revaccinere alle over 18 år, og at der ikke er risiko for nye alvorlige bivirkninger ved et tredje stik

Yngre personer kan dog risikere at få en kraftigere reaktion ved revaccination og dermed flere tilfælde af de kendte bivirkninger som for eksempel let feber, utilpashed, hovedpine og smerter ved stedet, hvor man er blevet stukket.

- Vi kan se, at de mulige bivirkninger ved et tredje stik er stort set de samme som ved andet stik, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

- Det betyder også, at vi vil se sjældne tilfælde med det såkaldte myokarditis, altså hjertemuskelbetændelse, når vi revaccinerer de yngre årgange, særligt de yngre mænd, ligesom vi har set nogle tilfælde af efter andet stik.

- Men der er tale om meget få tilfælde, typisk med milde forløb og med gode behandlingsmuligheder, siger hun i pressemeddelelsen.

Sundhedsministeriet har tidligere oplyst, at vaccinationskapaciteten øges i alle regioner, så flere borgere kan få deres tredje stik.

Allerede fra næste uge er der forventning om, at man vil komme tæt på en målsætning om at kunne vaccinere 300.000 borgere om ugen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Team Esbjerg

Team Esbjerg-himmelstormer har sat kursen mod VM i Spanien: - Det er på en trist baggrund, men det er mega vildt for mig

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Indland

Kør tidligt, kør forsigtigt eller hold bilen hjemme: Det bliver en rigtig, rigtig våd onsdag

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kolding

36-årig mand anholdt: Mistænkes for at stå bag voldsomt røveri mod 7-Eleven

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Annonce