x
Annonce
Varde

Sundhedsstyrelsen har ingen anbefalinger om lukning af golfklubber

Henne Golfklub har fået kritik for at holde åbent. Sundhedsstyrelsen har ingen anbefaling om, at golfklubben bør lukke, men skriver, at "det er klart, at fællesarealer er vanskeligt håndterbart". Foto: Martin Ravn
Sundhedsstyrelsen kan ikke komme med en udmelding på, om golfklubber bør holde åbent eller lukke. Det er politiet, der skal vurdere det, lyder det i et skriftligt svar.

Henne: Der er ikke noget, der lige nu tyder på, at myndighederne vil forbyde golf på eksempelvis Henne Golfklub, der holder åbent, mens de fleste konkurrenter har valgt at lytte til Dansk Golf Union, der anbefaler en lukning.

Sundhedsstyrelsen meddeler i et skriftligt svar, at det er politiet, der skal vurdere, om bestemte virksomheder skal lukke. En vagtchef fra Syd- og Sønderjyllands Politi har tidligere sagt, at der ikke er noget galt i at spille golf, hvis blot man ikke stimler sammen.

Annonce
Sundhedsstyrelsen understreger, at der skal være nem adgang til håndhygiejne. Her er en håndspritautomat i Henne Golfklub. Foto: Martin Ravn

Følg generelle anbefalinger

Sundhedsstyrelsen fortæller, at der ikke er lavet nogle specifikke anbefalinger for golfklubber. I stedet bliver der henvist til de generelle anvisninger. I forhold til det påpeger Sundhedsstyrelsen, at der er nogle udfordringer med fællesarealer som eksempelvis en golfbane:

- Man bør blandt andet overveje, om der kan sikres tilstrækkelig hyppig rengøring af fællesarealer og kontaktpunkter, om der kan iværksættes tiltag i forhold til at adskille personer og de faciliteter, som de anvender, mest muligt, sikre grundig information af alle gæster, samt sikre at reglerne overholdes, sikre nem adgang til håndhygiejne og ikke mindst have en plan klar for, hvis en gæst eller personale udvikler symptomer, hvilket ikke er et urealistisk scenarie, skriver specialkonsulent Anne Bendix Ladekarl.

Hun påpeger også, at der er er behov for meget hyppig og grundig rengøring af toiletbygninger.

Dansk Golf Union fastholder sin anbefaling om at lukke golfbaner.

Henne Golfklub har linket til et brev fra Blokhus Golfklub, hvor der står, at Sundhedstyrelsen mener, at "der er ingen grund til at lukke banen - tværtimod". Det er ikke den ordlyd, der er i svaret, som JydskeVestkysten har fået. Her er der en bekymring over åbne fællesarealer som eksempelvis golfbaner. Foto: Martin Ravn
Henne Golfklub har lukket butik, kontor og omklædning. Privat spil på banerne foregår dog stadig. Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Farvel til Tønder Festival, Vorbasse Marked, genforeningsfest, ringridning og alle de andre

Tønder

Tønder Festival 2020 er aflyst

Danmark

Live efter statsministerens pressemøde: Få overblikket over planerne her

Annonce