Annonce
Billund

Grindsted-borgere må væbne sig med tålmodighed: Sundhedsundersøgelse bliver yderligere forsinket

Resultaterne fra undersøgelsen af sundheden i Grindsted bliver yderligere forsinket. Arkivfoto: Martin Ravn
Sundhedsundersøgelsen i Grindsted bliver ikke klar til januar, som hidtil forventet.

Grindsted: Man skal væbne sig med mere tålmodighed, hvis man som Grindsted-borgere går og venter på svar om, hvorvidt der er højere risiko for at blive syg i byen.

Sundhedsundersøgelsen i Grindsted, som Region Syddanmark har bestilt, bliver nemlig yderligere forsinket.

Undersøgelsen skulle ellers have været færdig i januar, og så sent som i slutningen af oktober forlød det, at undersøgelsen skred planmæssigt frem, men ifølge en pressemeddelelse fra Region Syddanmark, er resultaterne nu tidligst klar i marts.

- Vi har trukket nogle data ud med mønstre, som ikke passer sammen. Derfor er vi nødt til igen at kigge på, om tallene hænger sammen, siger Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark.

Det er usikkerheder i de sidste data, mere specifikt data vedrørende ansættelser på Grindstedværket, som trækker ud.

Annonce

Sundhedsundersøgelsen

Undersøgelsen af sundheden i Grindsted er delt i to.

Første del går ud på at kigge på eksisterende sundhedsdata om borgerne, der bor og har boet i byen. Formålet er at se, om der er højere hyppigheden af en række sygdomme i Grindsted.

Resultatet af undersøgelsen vil kun pege på, om borgerne i Grindsted generelt er mere syge end borgere i andre byer. Den kan ikke sige, om det hænger sammen med forureningerne eller ej.

I så fald borgerne er mere syge, sætter regionen straks i gang i en ny undersøgelse, der skal bevise, om det skyldes Grindsted-forureningen.

I den fase vil man undersøge sammenhænge mellem sygdommene og de stoffer, som Grindstedværket har udledt gennem årene.

Regionsrådet har bevilliget 900.000 kroner til første del af sundhedsundersøgelsen og reserveret tre millioner kroner til den anden del.

Marts 2020

Koncerndirektøren understreger, at der ikke kan siges noget om resultaterne endnu.

- Vi har slet ikke fået nogle resultater ud endnu. Det handler om, at vi skal sikre, at de sidste tal, som skal sammenkøres i den store regnemaskine med en masse andre tal, ikke er behæftet med fejl. Derfor er vi nødt til at kvalitetssikre dem, siger han.

Det forventes at tage mindst et par måneder at løse.

- Det letteste havde selvfølgelig været at vente med at sætte en dato, indtil vi havde den endelige rapport i hånden. Men omvendt har det været vigtigt for os at være transparente omkring undersøgelsen og dele viden, når vi har den, tilføjer han.

Udskudt for anden gang

Den er anden gang, at regionen udskyder datoen for, hvornår man har resultaterne klar.

Oprindeligt skulle undersøgelsen have været færdig før sommerferien i år. Grundet problemer med overhovedet at få adgang til de relevante data blev det dog udskudt til januar 2020.

Undersøgelsen skal give de første indikationer på, om forureningen fra Grindsted-værket har haft betydning for lokalbefolkningens helbred.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];