Annonce
Esbjerg

Supercykelsti får kritik for at være usikker

Anne Marie Geisler Andersen finder det naturligt, at der bør være ubetinget vigepligt, når man nu reelt krydser supercykelsti-strækningen. Foto: Heidi Bjerre-Christensen

Byrådsmedlem Anne Marie Geisler Andersen ønsker ubetinget vigepligt i kryds ud mod Kirkegade, hvor supercykelstien er anlagt. Hun har selv været tæt på at påkøre cyklister, der kommer kørende i høj fart og er vanskelige at se i aftenmørket.

Esbjerg: Cyklisterne kommer susende ad Esbjergs supercykelsti i Kirkegade og krydser Rolfsgade i blind tillid til, at bilisterne overholder den højre vigepligt, der gælder for mange af gaderne i indre by.

Det er meget langt fra at være trygt og sikkert at færdes som cyklist, mener byrådsmedlem Anne Marie Geisler Andersen (R), der på baggrund af personlige erfaringer igen stiller forslag om, at der etableres ubetinget vigepligt i sidegaderne ud mod Kirkegade for at gøre strækningen mere sikker for de tohjulede.

- Jeg cykler meget selv, men jeg er nu hele to gange kommet kørende som bilist fra rådhuset ned mod Kirkegade, hvor det har været tæt på at gå galt. I februar i år var der en cyklist, der blev i tvivl om, hvorvidt jeg ville overholde min højre vigepligt, hvorefter han bremsede så hårdt op, at han var ved at vælte i det glatte føre. Og forleden kom jeg kørende samme sted i mørket, da der kom en cyklist susende med en god fart, men han havde så små lys på, at han var meget tæt på mig, inden jeg så ham, forklarer hun.

Annonce

Supercykelstier

En cykelsti, som er anlagt for at øge cyklisternes fremkommelighed og komfort i trafikken. Formålet med supercykelstierne er at skabe bedre betingelser for cykelpendlere og dermed gøre cykeltransport til et mere attraktivt alternativ til bilen.Stierne anlægges, så de følger de mest direkte ruter og forbinder fortrinsvis større by- og boligområder med knudepunkter som uddannelsesinstitutioner og områder med mange arbejdspladser. Etableringen af supercykelstierne finansieres af de enkelte kommuner med støtte fra Statens Cykelpulje på 40 procent.

Cyklist Edvin Lehmann og byrådsmedlem Anne Marie Geisler Andersen er enige om, at den nye supercykelsti fra Esbjerg N til midtbyen er farlig på strækningen langs Kirkegade. Foto: Heidi Bjerre-Christensen

Et mareridt

Anne Marie Geisler Andersen finder det naturligt, at der bør være ubetinget vigepligt, når man nu reelt krydser supercykelsti-strækningen.

- Jeg skrev allerede i marts til forvaltningen og fik det svar, at det umiddelbart virker oplagt at etablere ubetinget vigepligt, men at vigepligten så vil gøre Kirkegade til "primærgade" og anspore til højere hastighed for biltrafikken. Det er muligt, men det kunne vel så løses - for eksempel ved at ændre hastighedsbegrænsningen til 40 kilometer i timen, siger Anne Marie Geisler Andersen og udpeger det kryds i Kirkegade, hvor det var ved at gå galt for hende.

I samme kryds kommer tidligere typograf, nu pensionist og frivillig på bogtrykmuseet, Edvin Lehmann, cyklende. Der gør han tit, og han er helt enig med Anne Marie Geisler Andersen:

- Det er et mareridt - de skulle aldrig have kaldt det en supercykelsti; det har da intet med en cykelsti at gøre, og jeg synes, det giver en falsk tryghed. Som om, at man bare trygt kan cykle derudad, mener Edvin Lehmann.

Hvem betaler gildet?

Formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen (S) er ikke uenig i, at Kirkegade godt kunne trænge til en overhaling på sikkerheden.

- Kirkegade er en af mange gader i midtbyen, hvor vi har højre vigepligt. Vi foretrækker et set-up, der er sikkert og let for trafikanterne at finde ud af. Det ville det ikke længere være, hvis vi begyndte at ændre vigepligten enkelte steder. Vi er klar over, at forholdene ikke er optimale i Kirkegade, men supercykelsti-midlerne rakte ikke til mere i første omgang, siger han og påpeger, at forvaltningen rent faktisk har set på muligheden for at forbedre strækningen mellem Frodesgade og Strandbygade.

Forvaltningens forslag omfatter indretning af Kirkegade som cykelgade med ubetinget vigepligt og etablering af hævede flader i gadekrydsningerne, mens parkeringen i stedet reguleres med p-båse i den ene side af vejen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce