x
Annonce
Sport

Superliga-nedrykker fortsætter dårlig stime

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vendsyssel tabte for tredje kamp i træk, da Robert Larsen med to mål sørgede for hjemmesejr til FC Roskilde.

Superliga-nedrykkeren Vendsyssel har fået en skidt start på sin nye tilværelse i 1. division.

Ganske vist blev det til en åbningssejr i premieren, men siden er det nu blevet til tre nederlag på stribe.

Søndag blev den dårlige stime nemlig forlænget, da udekampen mod FC Roskilde blev tabt 0-2.

Dermed kom Roskilde på tavlen med sæsonens første sejr, efter at de første tre runder blot havde kastet et enkelt point af sig.

Det var en ganske jævnbyrdig kamp, men Roskilde var skarpest på dagen og i særdeleshed Robert Larsen, der scorede begge mål for hjemmeholdet.

Efter seks minutter bragte han sit hold på 1-0, og han fordoblede føringen efter godt et kvarter i anden halvleg.

I søndagens anden kamp fik Næstved på hjemmebane 1-1 mod Hvidovre.

Mark Kongstedt bragte Næstved foran med 1-0 efter 20 minutter, men et kvarter senere udlignede Magnus Fredslund for Hvidovre.

Det var Næstveds første point i sæsonen efter et udlæg med tre nederlag. Hvidovre er nu på to point.

Kolding IF fører rækken med maksimumpoint efter fire runder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Forældre fra Esbjerg tør ikke at sende børnene afsted: - Mine børn skal ikke være forsøgskaniner

Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce