Annonce
Sport

Superligaen dropper kampe om lørdagen

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I den kommende sæson vil der ikke blive spillet kampe om lørdagen i den danske Superliga.

Fra den kommende sæson bliver der ikke længere spillet kampe om lørdagen i den bedste danske fodboldrække, Superligaen. I stedet spilles der en ekstra kamp om søndagen.

Det skriver Divisionsforeningen i en pressemeddelelse.

Fra sæsonen 2020/21 reduceres Superligaen til 12 hold. Alle kampe bliver herfra spillet søndag og mandag, og dermed sløjfes fredagskampene også.

Fredagskampene vil dog fortsat være at finde i kalenderen i den kommende sæson, som begynder i midten af næste måned.

Vicemestrene fra FC Midtjylland åbner sæsonen med en hjemmekamp mod bronzevinderne fra Esbjerg fredag 12. juli.

I den kommende sæson bliver der hård kamp om at undgå nedrykning. Sæsonen fungerer nemlig som en overgangssæson, og der skal findes tre nedrykkere.

Kun et enkelt hold rykker derfor op fra 1. division.

Men strukturændringen betyder ikke, at slutspillet udgår. Fra 2020/21 vil der fortsat være elementer fra det slutspil, der findes i dag.

Efter 22 runders grundspil spiller top-6 et mesterskabsspil, som det har været tilfældet i de seneste tre sæsoner.

Nummer 7-12 i Superligaen mødes ude og hjemme i et kvalifikationsspil.

Nummer 11 og 12 rykker ned, mens vinderen af kvalifikationsspillet skal møde nummer tre, fire eller fem i mesterskabsspillet om den sidste plads i Europa.

Tirsdag blev det desuden meldt ud, at Nent og Discovery fortsat vil have rettighederne til at vise superligakampene frem til 2024.

DR har ret til at vise højdepunkter og sende radio fra kampene.

Nent, der blandt andet står bag tv-kanalerne TV3 Sport og TV3 Max, vil desuden fortsat vise kampe fra den danske 1. division og pokalturneringen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Annonce