Annonce
forside

Superligaprofiler kommer til indefodbold i Ribe

Nørgaard Anlæg Cup afvikles igen i år mellem jul og nytår, og niveauet vil denne gang være højere end tidligere. Arkivfoto

Indefodboldstævnet Nørgaard Anlæg Cup afvikles fredag den 28. december i Ribe, og igen i år vil der være fodbold på højt niveau.

Ribe: For to år siden, da indefodboldstævnet Nørgaard Anlæg Cup for første gang blev afviklet, var én af spillerne på et af holdene Mikkel Duelund, som nu spiller i Dynamo Kiev i Ukraine.

Når stævnet afvikles fredag den 28. december vil der igen være interessante profiler, som til daglig spiller udendørs i Superligaen. Jeppe Stokbæk, der er med i arrangørgruppen, kan dog ikke sætte navn på, hvem det er.

- Men vi ved, at der kommer én profil fra et af Superligaens tophold, og derudover kommer Mikkel Rygaard fra FC Nordsjælland og nogle EfB-gutter. Blandt andet Mark Brink, mens der også kommer mange divisionsspillere, og samlet set er niveauet højere i år end tidligere. Nogle af årets hold er gengangere, og mange af spillerne har været med til tidligere års stævner. Derudover har vi også nogle lokale hold, som måske vil kunne begå sig, siger Jeppe Stokbæk, der tilføjer, at der både i dagene op til stævnet samt under stævnet vil være konkurrencer på de sociale medier for publikum.

- Det er igen i år det største stævne i grand prix serien, og vi har endnu engang 25.000 kroner i førstepræmie. Vi ville dog ikke kunne klare at arrangere dette stævne uden den store opbakning fra sponsorerne, siger Jeppe Stokbæk.

De første af de i alt 30 hold spiller indledende kampe fra klokken 10. Fra klokken 16 til 19 er der mellemrunde, mens finalerunden spilles frem til klokken 21.30. Det er gratis at komme ind og overvære stævnet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce