Annonce
Esbjerg

Supermarked deler vandene på Fanø

Sagen om et nyt supermarked på Mejerigrunden på Fanø er sendt i idéhøring. Det har skabt stor debat blandt fannikerne, der ikke alle er lige glade for idéen. Arkivfoto: Annett Bruhn
Sagen om et nyt supermarked på Mejerigrunden på Fanø blev den 26. august sendt i idéhøring. Det har skabt stor debat på Fanø, hvor mange tyer til Facebook for at dele deres holdninger.

Fanø: Bølgerne går højt på Fanø. Et oplysende brev om, at sagen om et nyt supermarked på Mejerigrunden er sendt i idéhøring, er landet i naboernes e-bokse. Det har fået mange af de lokale til tasterne, hvor både udråbstegn og Caps Lock bliver flittigt benyttet. Særligt debatten på Facebook har vist, hvor splittede fannikkerne er over det måske kommende supermarked.

I gruppen Fanø Forum på Facebook har en bekymret fannik delt et opslag om, at hun har fået brevet om idéhøringen i e-Boks. I opslaget minder hun resten af Fanø om, at SuperBrugsen er medlemmernes egen butik. Hun påpeger, at Fanø Brugsforening via overskuddet fra SuperBrugsen holder OK tanken og Fanø Blomster i live. Derfor opfordrer hun resten af Fanø til at tænke på konsekvenserne af et nyt supermarked på Fanø.

Bekymringerne er dog ikke noget, alle deler. Flere byder i stedet det mulige supermarked velkommen til Fanø med et smil på læben.

- Tænk, hvis de mindre bemidlede fik mulighed for at handle billigere. Det ville jo være fantastisk. Flere penge mellem fingrene, som ville gavne på flere planer, har eksempelvis Michael Kronow budt ind med på Facebook.

Michael Kronow, der også er fannik, har yderligere kommenteret, at han håber et nyt supermarked kan skrue lidt ned for priserne på øen.

Annonce

Idéhøring

Sagen om et nyt supermarked på Mejerigrunden er sendt i idéhøring indtil den 23. september 2019. Her kan borgerne på Fanø komme med idéer og kommentarer til sagen.

Hvis Fanø Kommune vælger at gå videre med planlægning af området, vil der senere blive udsendt endnu en offentlig høring med skitseforlag, lokalplan og kommuneplantillæg.

Spar to kroner

Vandene blev første gang delt, da JydskeVestkysten den 21. august kunne fortælle, at E. Dam Jensen skulle bane vejen for det nye supermarked. Allerede dengang satte idéen om et nyt supermarked en debat i gang blandt Fanøboere. Opslaget fra den bekymrede øboer har efterfølgende pustet til ilden og genstartet debatten, der nu vælter i argumenter for og imod.

Argumentet om, at SuperBrugsen er medlemmernes egen butik, vægter højt blandt det nye supermarkeds modstandere. De fleste mener heller ikke, at varerne på Fanø er dyrere end i resten af landet, hvorfor de flittigt støtter Brugsforeningens fire butikker (Ud over SuperBrugsen er der talen om Fanø Blomster, OK tanken og Dagli'Brugsen i Sønderho, red.).

Det synspunkt kommer til udtryk i flere kommentarer, hvor der blandt andet bliver spurgt om, hvorvidt "det virkelig er så vigtigt at spare 2 kroner på en agurk". På ét punkt er de dog enige med de med-øboere, der bakker op om det nye supermarked. Mejerigrunden bør bruges. Men den bør bare bruges til boligbyggeri i stedet. Hvilken form for boligbyggeri er der dog interne stridigheder om, idet nogle foreslår ældreboliger og andre almindelige lejeboliger.

Aldrig enige

På den anden side findes så de Fanø-boere, der længe har ønsket sig et fald i priser på dagligvarer på Fanø. En stor del af denne gruppe handler ofte i Esbjerg for at spare penge, fordi de mener, at priserne i SuperBrugsen er væsentligt forhøjet, oplyser de. Her byder man idéen om et nyt supermarked velkommen med åbne arme og påpeger, at et nyt supermarked vil skabe flere arbejdspladser. Måske det endda vil lokke flere lokale til at handle på Fanø. Priserne er derfor ekstra brænde på det allerede blussende bål i debatten om et nyt supermarked på Fanø.

Flere har påpeget, at man ikke skal starte noget nyt, der kan kvæle noget lignende og lokalt støttende. Til det har den anden side af debatten kun en ting at spørge om, og det er, om det også er sådan, man tænker om nye håndværkere og restauranter.

Det mulige nye supermarked på Fanø har altså delt vandene på Fanø, hvor flere interne debatter på Facebook er stoppet med ordene "vi bliver nok aldrig enige".

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Fra vandbærer til stjerne

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce