Annonce
Aabenraa

Supermarked dropper omstridt rugbrødsbageri: De har fået chancer nok

En af Sønderjysk Rugbrødsbageris samarbejdspartnere har droppet virksomheden efter de seneste sager, hvor Fødevarestyrelsen har udstedt bøder og politianmeldelser for utilstrækkelig rengøring. Arkivfoto: Claus Thorsted
Der kan ikke længere købes brød fra Sønderjysk Rugbrødsbageri i SuperBrugsen i Rødekro. Det sker efter en lang række bøder og flere politianmeldelser fra Fødevarestyrelsen.

Rødekro: Nok er nok.

Sådan lyder det fra SuperBrugsen i Rødekro, som har droppet samarbejdet med Sønderjysk Rugbrødsbageri. Der kan derfor ikke længere købes brød fra det omstridte bageri i butikken.

Gennem de seneste år har Sønderjysk Rugbrødsbageri, der ligger i Hellevad, haft besøg af Fødevarestyrelsen flere gange, og i mange af tilfældene har det ført til både bøder og politianmeldelser. Seneste kontrolbesøg var den 25. september, og her haltede det ifølge Fødevarestyrelsen med både rengøring og vedligeholdelsen. Det udløste en ny sur smiley, en politianmeldelse og en bøde på 10.000 kroner.

- De har haft de her sager med dårlig rengøring, og det er tilsyneladende ikke blevet bedre. Vi synes egentlig, at vi har givet dem chancer nok. Ikke at vi har stillet et decideret ultimatum, men vi begyndte at få henvendelser fra kunderne, der undrede sig over, at vi blev ved med at sælge. Så traf bestyrelsen en beslutning om, at det ønskede vi heller ikke at gøre længere. Det er ikke en uvæsentlig beslutning, for vi har solgt mange af deres produkter. Vi kan ikke stå inde for kvaliteten længere, forklarer uddeler i SuperBrugsen Rødekro Torben Damgaard.

Han afviser også, at butikken skulle være interesseret i at få brød fra Sønderjysk Rugbrødsbageri på hylderne igen, hvis virksomheden får rettet op på tingene.

- Nu taler vi fire bøder hen over en kort periode. Nej, jeg tror ikke, vi er interesseret i at starte op igen, siger Torben Damgaard, som i stedet har givet mere plads til en anden brødproducent, man samarbejder med, samt Coop's eget sortiment.

Annonce

Løvbjerg er i dialog

En anden tæt samarbejdspartner har tilsyneladende også bemærket Sønderjysk Rugbrødsbageris mange sager med Fødevarestyrelsen. I hvert fald skriver Peter Jensen, købmand i Løvbjerg - som også huser Klosterbageriet, et datterselskab til Sønderjysk Rugbrødsbageri - følgende på spørgsmålet om, hvordan han forholder sig:

- Vi er i dialog med Klosterbageriet om det fremtidige samarbejde, og indtil den dialog er afsluttet, har jeg ingen kommentarer.

Kede af beslutning

SuperBrugsens beslutning ærgrer indehaverne af Sønderjysk Rugbrødsbageri, brødreparret Michael og Dennis Andersen. De har ikke besvaret JydskeVestkystens henvendelser pr. telefon men har i stedet svaret via en tekstbesked.

- Det er en kunde, som vi har haft et samarbejde med i rigtig mange år, og vi er også rigtig kede af deres beslutning, skriver de.

Sønderjysk Rugbrødsbageri har tidligere udtrykt stor frustration over Fødevarestyrelsens metoder og fremhæver, at der er skruet op for rengøringen.

- Vi har også været i dialog med bestyrelsen (i SuperBrugsen Rødekro, red.) og tilbudt dem at komme over og se det med deres øjne. Vi får opbakning fra så mange steder, der har været at se det selv, både vores indkøbsforening, flere af vores kunder og vores certificeringsfirma, skriver brødrene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce